Visionsplan 2050: L&F – kæmp for vores sag

Af Joachim Clausen, næstformand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter

I forbindelse med Visionsplan 2050 for svineproduktion i Danmark var der enighed blandt Landbrug & Fødevarer Gris, Danske Svineslagterier og Landsforeningen af Danske Svineproducenter om en række væsentlige punkter. Det var en positiv og stærk udmelding om en bæredygtig vision for vores erhverv.

En vigtig milepæl i planen er, at alle danske grise er løsgående i alle staldafsnit i 2050. Der var enighed om en udfasning af kassestier, og at der skal være løse søer i alle nybyggede staldanlæg frem mod 2050, hvor det vil være et krav.

I Landsforeningen er vi glade for at være en del af visionsplanen, men vi oplever lige nu, at planen bliver ændret og udhulet på punkter, som vi ellers var enige om. Det gælder i særdeleshed de foreslåede politiske krav om løse søer i farestier og overgangsordning, som nu i et lovmæssig udkast til bekendtgørelse er foreslået til 15 år. Her var vi i Visionsplanen enige om 25 år.

Jeg savner i høj grad, at L&F Gris kæmper for vores sag. De siger nu, at vi som følge af politisk pres skal være tilfredse med 20 år, men sagen er jo, at vi skal have tid til at afskrive de eksisterende bygninger. Hvor billigt vil L&F Gris sælge de danske svineproducenter – 10, 15 eller 20 år, for at gøre politikerne glade?

Erhvervsstyrelsen har beregnet, at afskrivninger på en farestald er mellem 25 og 30 år. Vi har brug for langsigtede rammevilkår, når vi skal planlægge fremtidens produktion.

I Landsforeningen står vi fast på en udfasning på mindst 25 år. Men nu kan vi hører, at L&F Gris er tilfredse med 20 år, som blev nævnt på Grisekongres 2024. Forvirringen hersker, men vi må slå fast, at 25 år var dét, der oprindeligt blev aftalt. Det skal der ikke ændres på.

Vi skal tage kampen, når urimelige krav vælter ned over os. Vi skal ikke bøje af, og vi skal ikke gå med til hverken 15 eller 20 år. Jeg savner, at L&F Gris går helhjertet ind for dét, vi oprindeligt har aftalt og står på mål for de 25 år.

Jeg bekymrer mig også i forhold til de stalde til løsgående diegivende søer, som allerede er godkendte og etablerede. Arealkravene er efterfølgende ændret, vil de så være lovlige? Det gives der ingen garanti for.

Når man har bygget ny stald til løsgående diegivende søer, er det sket med tilskud og efter de gældende krav. Vi fulgte de fastsatte mål, men det er som om, at målstregen hele tiden flyttes. Kravene omdefineres efter politisk pres, og tilbage står man med følelsen af, at det hele skal betales to gange, fordi vi fulgte deres mål.

L&F bøjer af i stedet for at stå op og tage kampen. Det gør vi i Landsforeningen, men jeg er skuffet over, at vi ikke kan stå sammen i branchen om så væsentligt et punkt, som vi oprindelige var enige om.