DanBred går efter øget robusthed og bedre bundlinje
En effektiv produktion, der gavner både bundlinje og klima, kan sagtens gå hånd i hånd med sunde og robuste grise, lyder det fra DanBred.
Soen skal i fremtiden være endnu bedre til at passe både sine egne pattegrise og de pattegrise, hun bliver tildelt. Det er målet med ny forskning, der er udført med DanBred-genetik. Foto: DanBred P/S.
Robusthed vil være den egenskab, der vejer tungest til i de kommende år, fremgår det af prognosen for avlsfremgangen hos DanBred P/S.
- En avlsfremgang for pattegriseoverlevelse på ét procentpoint i 2023 betyder, at robustheden vil kunne mærkes ude i besætningerne, lyder det fra avlsfirmaet.
- I vores avlsprogram arbejder vi på at øge robustheden hos grisene hele vejen fra fødsel til slagtning - med de danske griseproducenters bundlinje for øje. Det betyder, at avl for en højere overlevelse hos både søer, pattegrise og slagtegrise er med til at forbedre bundlinjen hos den enkelte griseproducent.
Økonomi, velfærd og sundhed
- Der er en stor økonomisk værdi ved at få mere robuste grise. Hertil kommer en velfærds- og sundhedsmæssig gevinst for grisene. En effektiv griseproduktion, der gavner både bundlinje og klima, kan sagtens gå hånd i hånd med sunde og robuste grise, påpeger man fra DanBreds side.
- Det ses tydeligt i prognosen for vores avlsfremgang i de kommende år, hvor so-overlevelse og pattegriseoverlevelse er de største bidragydere til den samlede økonomiske avlsfremgang.
Forventningen hos DanBred er, at so-overlevelsen med selskabets genetik til stige med knap ét procentpoint i de kommende år, når avlsfremgangen slår fuldt igennem ude i produktionsbesætningerne.
Kuldtilvækst har vist sig at have potentiale som egenskab i DanBreds avlsmål. - Det kan være med til at reducere antallet af ammesøer og arbejdstimer i farestalden, lyder det. Foto: DanBred P/S.
Kuldtilvækst som avlsmål
- En anden egenskab, der arbejdes intenst på at få ind i vores avlsmål, er kuldtilvækst. Kuldtilvækst er den samlede tilvækst for kuldet fra kuldudjævning til fravænning.
Ifølge projektleder Line Busk Jensen, Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik, har de få studier, der er gennemført om emnet, ikke vist signifikante genetiske korrelationer mellem antal patter hos soen og kuldvægten.
- Antallet af patter hos soen fortæller derfor ikke direkte, hvor mange grise hun kan passe, og hvor stor en mælkeydelse soen reelt har. Derfor er antallet af patter hos soen en dårlig indikator for, hvad der reelt ønskes af soen. I det omfang, antallet er patter er vigtigt, vil det også blive påvirket af selektionen for kuldtilvækst, siger Line Busk Jensen.
Ny forskning med DanBred-genetik
Soen skal i fremtiden være endnu bedre til at passe både sine egne pattegrise og de pattegrise, hun bliver tildelt. Det er målet med ny forskning, der er udført med genetik fra os, oplyser DanBred.
- I et specialeprojekt ved Aarhus Universitet er der kigget nærmere på, hvordan man kan avle for bedre moderegenskaber ved at kigge på kuldtilvæksten i tidsrummet fra kuldudjævning til fravænning. Her har det vist sig, at kuldtilvækst har potentiale som egenskab i vores avlsmål. Det kan være med til at reducere antallet af ammesøer og arbejdstimer i farestalden.
