Uændret svinenotering
Danish Crowns notering for næste uge er fortsat 9,35 kroner pr. kg for slagtesvin og 4,85 kroner pr. kg for søer.

Foto: Colourbox
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Der bliver slagtet på fuld kraft over hele Europa i øjeblikket, for efter de mange helligdage omkring jule- og nytår er der et stort udbud af slagteklare grise.
Det skriver Danish Crown i en markedskommentar i forbindelse med, at koncernen meddeler, at den fastholder svinenoteringen på uændret niveau i næste uge. Det vil sige 9,35 kroner pr. kg for slagtesvin og 4,85 kroner pr. kg for søer.
- Markedet er relativt stabilt, fordi ingen har interesse i at oversvømme Europa med grisekød. Udbuddet er dog stadig stort, særligt fordi forbruget ikke er overvældende stort her i begyndelsen af året, fortæller Jens Peter Clausen, der er direktør for Danish Crown Industry, og tilføjer:
- Vi fokuserer lige nu vores kræfter på at øge eksporten ud af Europa. Der er en god interesse for danske varer fra flere lande i Asien og Australien, men det tager tid at få forhandlet ordrerne på plads, fordi alle er meget usikre på udbuddet i de kommende måneder. Ud over udbruddet af ASF i Spanien tales der nu også om problemer med PRRS i USA, men det er fortsat usikkert, om det er noget, der kommer til at påvirke den amerikanske eksport.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































