Smågriseproducenter: Halvdelen har røde tal på bundlinjen

Halvdelen af smågriseproducenterne har sorte tal på 2021-bundlinjen, resten har røde. Sådan lød det til Agri Nord Kongressen forleden.

Agri Nord har i samarbejde med Fjordland og Djursland Landboforening analyseret 133 regnskaber fordelt på mælkeproducenter, svineproducenter og planteavlere. Resultaterne blev forleden blandt andet præsenteret online ved Agri Nord, som foruden kvæg og planter, snakkede om en udfordret svinebranche.

Prisstigningerne på foder, som kom efter høst, har gjort, at det er blevet 400 kroner dyrere at fodre en so. Og ser man på fremstillingsprisen, er det blevet 10 kroner dyrere at lave en smågris i forhold til 2020.

- Når vi kombinerer det med, at prisen på grisen er faldet så meget, som den er, ja så bliver afstanden jo stor. Når vi kigger på salgsprisen, hvor nogle af jer sælger til beregnede noteringer i Danmark og andre til puljemakedet i andre lande, så har jer, der har eksporteret, oplevet, at pristillæggene faldt væk efter sommerferien, så derfor er der reelt en prisforskel på over 100 kroner, afhængig af, om man har solgt på beregnet notering eller pulje, sagde virksomhedsrådgiver Jacob Frey Hansen, som konstaterede, at man derfor ikke kan snakke om soholdsøkonomi generelt, da det kommer helt an på hvilke prismodeller, man har solgt efter.

Stor spredning

Soholderne fik 2020 417 kroner for en solgt smågris, og i 2021 fik de 329 kroner.

Dækningsbidraget ligger på 4.686 kroner mod 7.099 kroner året før. Bundlinjen, uden marken, viser et minus på 267 kroner.

- Det har altså kostet kostet 267 kroner at have en so i 2021.

- I kan se det i forhold til året inden, det er jo en voldsom udvikling, sagde Jacob Frey Hansen og pegede på 2020-tallet, 2.094 kroner.

Regnskaberne viser en enorm spredning ved de medvirkende 28 besætninger.

- Cirka halvdelen har sorte tal, og cirka halvdelen har røde tal på bundlinjen i 2021, lød meldingen.

Derfor er det gennemsnitlige resultat før skat på omkring 600.000 kroner også lidt diffust.

Likviditetsoverskuddet, som er det beløb, der er tilbage til at betale afdragene, efter der er investeret, har generelt ikke været tilstrækkeligt til at kunne betale afdragene, hvorved kassekreditterne er blevet øget.

Ok år for slagtegrisene

Lidt anderledes ser det ud ved slagtegrisene, hvor regnskaberne for 32 virksomheder er blevet analyseret.

Foderet er blevet dyrere, fordi slagtevægten er steget, samtidig med at foderprisen er gået op. De flere kg gris plus en lavere pris på smågrise gør, at fremstillingsprisen falder med omkring 50 øre. Til gengæld er salgsprisen faldet med cirka to kroner pr. kg produceret slagtegris.

På bundlinjen er der 62 kroner tilbage pr. gris.

- Det har faktisk ikke været så dumt at have slagtegrise i 2021, konstaterede Jacob Frey Hansen.

- Der er ikke én af dem, der har røde tal på bundlinjen, sagde virksomhedsrådgiveren og henviste til et gennemsnitsresultat før skat på godt 2,7 millioner kroner. Og omkring 800.000 kroner til at afdrage gæld.

Udfordret branche

Aktuelt er det udfordrende både at have søer og slagtegrise lige nu.

Det aktuelle nulpunkt viser 424 kroner i uge 1 og 447 kroner i uge 6 ved smågriseproducenter for at have balance i økonomien.

- Sælger man til eksport, så får man rundt regnet det halve for grisene lige nu. Man får det halve af det, som nulpunktet er lige nu. Det er helt ude af balance, og det kan ikke fortsætte, forklarede virksomhedsrådgiveren.

Læs også