Danmark er globalt med i front, når det gælder et lavt forbrug af antibiotika i produktionen af grise, og endnu engang har en målrettet indsats fra landmænd og dyrlæger nu resulteret i et fald. Det skriver Landbrug & Fødevarer Gris på www.svineproduktion.dk.

Forbruget opgjort i aktivt stof er i 2021 faldet med 2,7 procent i forhold til 2020. Opgjort i doser pr. produceret gris er forbruget ifølge L&F Gris faldet med 7,6 procent fra 2020 til 2021.

- Det er meget positivt, at det målrettede arbejde mellem dyrlæger og landmænd endnu en gang fører til, at forbruget af antibiotika falder. Faldet sker ovenikøbet i et år, hvor der er produceret og slagtet flere grise i Danmark, siger formand for L&F Gris, Erik Larsen, ifølge www.svineproduktion.dk.

Sammenholdt med forbruget i 2009, hvor det såkaldte Gult Kort-system blev indført, er forbruget ifølge L&F Gris faldet med hele 38,9 procent.

- Det skyldes ikke mindst en tidlig og effektiv indsats fra landmænd og dyrlæger kombineret med en restriktiv antibiotikapolitik. I Danmark er vi gode til at målrette behandlingen og dermed minimere forbruget af antibiotika – samtidig med, at vi har et unikt sundhedssystem, der holder danske grise fri for en lang række sygdomme, tilføjer han.

Nye EU-krav truer

Der er dog sorte skyer i horisonten, der desværre vil kunne påvirke antibiotikaforbruget negativt.

I januar i år trådte nye EU-regler for brugen af veterinære lægemidler i kraft. Reglerne kan få den betydning, at danske griseproducenters brug af veterinære lægemidler, herunder antibiotika, kommer til at stige og modarbejde den målrettede indsats, som landmænd og dyrlæger har gjort for at nedbringe brugen af antibiotika.

I dag afbryder man typisk behandling i det øjeblik, grisen ikke længere udviser symptomer på sygdom. Det sker i samråd med den praktiserende dyrlæge. Men fremover må der ikke længere afviges fra produktresuméets anvisninger i forhold til dosis eller behandlingsperiode.

- Det vil i praksis sige, at den sunde fornuft bliver udfordret af en EU-praksis, som ikke tager højde for den fællesnordiske model, hvor fokus har været på at bruge så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt. Derfor kan jeg frygte, at kurven begynder at stige – udelukkende på grund af en ændret EU-regel, som landmanden og dyrlægen ingen indflydelse har på, siger sektordirektør i L&F Gris, Christian Fink Hansen.

- Det er rigtig ærgerligt.

Landbrug & Fødevarer har protesteret mod de nye EU-regler og forsøger stadig, blandt andet gennem et tæt samarbejde med de nordiske og europæiske organisationer og de danske dyrlæger, at sikre en politisk løsning, der giver mulighed for at fortsætte den nordiske model.

Samtidig er det fra juni 2022 ikke længere tilladt at anvende medicinsk zink til fravænning af grise, og dette vurderes også at kunne medføre en stigning i forbruget af antibiotika til smågrise.

Efterlyser bedre opgørelser

Med hensyn til opgørelse af antibiotikaforbrug, så efterlyser Landbrug & Fødevarer retvisende opgørelsesmetoder.

Når man skal opgøre forbruget af antibiotika, er det mest retvisende at se på, hvor mange doser der er brugt pr. gris, mener L&F Gris. Her tages der nemlig højde for udviklingen i griseproduktionen samt hvilke typer antibiotika, der er anvendt til produktion af én gris fra fødsel til slagtning. Dermed er tallene direkte sammenlignelige fra år til år.

Men myndighederne opgør forbruget på den noget simplere måde, nemlig i totalt anvendte kilo aktivt stof.

- Men det er hverken logisk eller rimeligt at opgøre antibiotika-forbrug i kilo aktivstof. Det er faktisk et ubrugeligt tal, man får. Et fald i kilo aktivt stof på 2 procent er positivt, hvis griseproduktionen samtidig er steget, eller hvis faldet i grise produktionen er under 2 procent. Men et fald i kilo aktivt stof på 2 procent i en periode, hvor griseproduktionen falder mere end 2 procent, det er ikke positivt. Man er nødt til at holde forbruget op imod antallet af producerede grise for at få et billede af den reelle udvikling. Derfor er doser den eneste rigtige måde at sammenligne fra år til år, siger Christian Fink Hansen, som på vegne af L&F Gris har rejst problematikken gentagne gange over for myndighederne, der i den nationale målsætning for antibiotikaforbruget stadig opererer med kilo aktivt stof.

Fald i forbruget af antibiotika

Der er en politisk målsætning om en reduktion på 2 procent hvert år set i forhold til forbruget i 2018, altså i alt 8 procent reduktion (i kilo antibiotika) fra 2019 til 2022.

Hvor forbruget opgøres i doser pr. produceret gris, er reduktionsmålet nået i perioden 2019 til 2021.

• 2009-2021: -30,4% i kilo aktivt stof, -38,9% i doser pr. gris

• 2018-2021: -2,3% i kilo aktivt stof, -6,4% i doser pr. gris

• 2020-2021: -2,7% i kilo aktivt stof, -7,6% i doser pr. gris

Kilde: L&F Gris. *Grundet problemer med data fra Svineafgiftsfonden er eksporttallene for smågrise 4. kvartal 2021 baseret på et estimat fra L&F.

Svin