»Freedom of movement«: Aktionsgruppe fjerner vildsvinehegn

Arkivfoto: John Ankersen
Fire små skilte på fire nedtagne elementer af vildsvinehegnet bedyrer følgende: »Freedom of movement for all (beings)!« Eller frit oversat til godt dansk: Fri bevægelighed for alle væsener.
Det oplyser Flensborg Avis.
En anonym aktionsgruppe fjernede natten til onsdag 22 meter af det omstridte vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.
Hegnet er fjernet nær tyske Ellehoved og er efterfølgende blevet hængt op fire steder. Blandt andet på Nørreport i Flensborg, i Sønder Løgum samt på rådhuspladsen i Kiel.
Det tyske forbundspoliti oplyser til Flensborg Avis, at det vil samarbejde med det danske politi om at opklare hærværket.
Naturstyrelsen Vadehavet, der er ansvarlig for opsætning og vedligeholdelse af hegnet, har meldt sagen til politiet.