Det europæiske marked for fersk svinekød er præget af feriestemning, men bredt set er det fortsat en relativ lav eksport ud af Europa, der præger markedet.
Danish Crowns notering er uændret for både slagtesvin og søer på henholdsvis 8,30 kr. pr. kilo og 6,10 kr. pr. kilo.
- Vi har heldigvis en stor gruppe af faste kunder udenfor Europa og samtidig giver vores meget brede markedsadgang globalt set et bedre udgangspunkt for at jagte de muligheder, der opstår i markedet, end det er tilfældet for mange af vores konkurrenter. Derfor får vi afsat vores produkter, men vores priser er også tynget af de generelt lave priser på verdensmarkedet, siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
Der er i øjeblikket en jævn afsætning af de fleste udskæringer i Europa. Salget til Japan er stabilt, mens det kinesiske marked fortsat er afventende.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
18. september 2026
9 min · I går
Bovaer og dyrevelfærd, bekymringskultur, ny naturrådgiver, grisefirpart og intern strid om den grønne trepart.