FirstFarms opjusterer og udvider i Slovakiet
FirstFarms A/S har nu indgået endelig aftale om køb af Hospoda Invest A/S og dermed overtaget kapitalandelene og driften af selskabet. Hospoda Invest A/S ejer 100 procent af det slovakiske selskab JK Gabcikovo s.r.o., der omfatter plante- og svineproduktion i Slovakiet. Der er 2.300 søer med en årlig produktion af 75.000 grise, hvoraf 40-45.000 sælges som smågrise og 30-35.000 som slagtesvin. Produktionsanlæggene er af høj kvalitet, og produktionsresultaterne har i en årrække været meget tilfredsstillende. Produktionsgrundlaget for planteproduktionen er 1.500 hektar ejet agerjord af høj kvalitet. Sædskiftet er varieret, primært bestående af korn, raps og majs. Den samlede betaling for fuld overtagelse af Hospoda Invest A/S udgør 185,7 mio. kr. Samlet driver FirstFarms nu 19.500 hektar landbrugsjord, hvoraf ca. 8.500 hektar er ejet. Virksomheden har 4.800 søer, som fravænner 160.000 smågrise, og der sælges 100.000 slagtesvin om året. Mælkeproduktionen består af 2.500 køer med opdræt, som leverer 25 mio. kg mælk om året.






































