Fokus på foderomkostningerne i smågrisestalden

Det er ikke altid et højt foderforbrug som er årsag til høje foderomkostninger i smågrisestalden, mener en konsulent.

I DB-Tjek er foderomkostninger smågrise en af de helt centrale fokusområder. Netop i en sammenligning bliver det synliggjort, hvor og hvordan omkostninger er sammensat.

Ifølge svinekonsulent Niels Hegelund, Velas, er det ikke altid et højt foderforbrug, der er årsagen. Det er meget tit et overforbrug af de dyre blandinger.

I nyhedsbrevet »Trynekontakten« giver han et eksempel ved brug af tre smågriseblandinger:

● 6 Fes startblanding á 4 kr.

● 15 Fes blanding 2 á 2,20 kr.

● 23 Fes blanding 3 á 1,9 kr.

I alt 44 Fes og 101 kr. pr. gris.

- Hvis sammensætningen i stedet siger 8, 22 og 14 Fes, så bliver den samlede pris 107 kroner pr. gris. En forskel på 6 kroner. Med 1.000 søer og 35 grise pr. årsso, så er der en meromkostning på i alt 210.000 kroner. Og denne forskel skyldes måske kun, at man ikke får skiftet blanding hurtigt nok, påpeger Niels Hegelund.

Konsulenten bemærker endvidere, at meromkostningerne jo også kan skyldes, at blandingerne er for dyre.

- Det kan være efter eget valg på grund af dårlig sundhed, men det kan også skyldes, at man ikke har fået udfordret mineralfoderfirmaet eller færdigfoderfirmaet.

cab

Læs også