Tyske svinepriser på vej mod nyt fald
Der er udsigt til, at Nord-West noteringen tager et nyt fald i næste uge, skriver Danske Svineproducenter.
Svinepriserne syd for den dansk-tyske grænse har længe været for nedadgående, og få ting tyder på, at den tendens ændrer sig. Således skriver Danske Svineproducenter i en meddelelse, at en yderligere prisreduktion på 1,00 euro på Nord-West noteringen er i sigte på mandag.
Det samme gælder for de fleste andre europæiske smågrisenoteringer, som giver lidt efter i den nuværende uge. Slagtesvineproducenternes efterspørgsel stiger lidt, men speciel afsætning af frie partier er fortsat vanskeligt. På grund af afrikansk svinepest i Belgien øger yderligere hollandske smågrise prispresset på det tyske marked.
Efter den seneste priskorrektur i onsdags aftager prispresset på det tyske slagtesvinemarked. De tyske slagterier har fået deres vilje og er forholdsvis tilfredse med det nuværende prisniveau. Der betales ikke længere huspriser, og slagtesvinemarkedet er nu i balance. Priserne og kødmarkedet har også stabiliseret sig, og markedsinteressenter beretter, at efterspørgslen fra Asien stiger lidt. Det er således ikke ubegrundet at tror, at også smågrisemarkedet vil stabilisere sig i de kommende uger.
Den tyske VEZG-smågrisenotering indikerer, at Nord-West noteringen sandsynligvis vil falde med 1,00 euro til 28,00 euro (246 kr. inkl. vægtregulering) på mandag. I denne uge er noteringen på 29 euro, uændret fra sidste uge, mens noteringen for 8-kilos svin ligeledes er uændret fra sidste uge på 19,00 euro.