Danish Transportstandard ændrer status for landet, så det nu er hele Bulgarien, der er omfattet af sort zone.

Bulgarien er det ottende EU-land, der er blevet ramt af den farlige sygdom. Udbruddet kommer på trods af, at de bulgarske myndigheder i sidste måned begyndte at bygge et vildsvinehegn for at forhindre smitten i at trænge ind fra Rumænien.

- På grund af den hastige udbredelse af Afrikansk Svinepest i Bulgarien og Rumænien, skifter Bulgarien dags dato status til sort zone. Dels er der mange udbrud i den østlige del af Bulgarien, og dels er vi usikre på, om der kan være flere tilfælde af udbrud i Bulgarien, som vi ikke er informeret om, fortæller Bent Nielsen, der er afdelingschef for Veterinær- og kvalitetsforhold i Seges.

De ramte besætninger i Bulgarien blev slået ned, og samtidig er der indført en karantænezone på 3 kilometer rundt om byen Tutrakantsi, hvor sygdommen blev konstateret. Indenfor zonen skal samtlige svin tvangsslagtes.

Afrikansk svinepestSvin