Når landbruget nu påtvinges efterafgrøder, burde der fra landboorganisationernes side sættes intens ind for, at planteavlerne kan opnå den mest optimale gødningseffekt af efterafgrøderne gennem den bedst mulige nedmuldning med hensyn til tidspunkt og metoden.

- Man hører mange forskellige svar, når man spørger rådgivere om metoder, og tit står de »med hatten i hånden«. Derfor mangler der i den grad forsøg på området, siger Jens Iversen, indehaver af Ploveksperten ApS på Mors.

Selv har han blandt andet lyttet til en økologi-rådgiver, som foreslår at knuse efterafgrøden blot et halvt døgn, før man pløjer arealet. Derved er sukkerstoffet i planteresterne med til at accelerere mikroorganismerne i jorden.

Eget forsøg

Personligt nedmulder Jens Iversen sine egne efterafgrøder overfladisk med sin stubharve, lige når det første frost sætter ind.

Samtidig anlagde han sidste vinter et »storskala-forsøg« med egne øjne som måleinstrument, hvor en del af arealet var uberørt og den anden halvdel med knuste efterafgrøder. Desuden blev så halvdelen af arealet pløjet, mens resten blev liggende til foråret.

- Der var helt klart en forskel at se. Vårafgrøden, hvor den grønne efterafgrøde var pløjet ned lige før nytår, stod absolut bedst. Til gengæld var der ikke forskel på det område, som var pløjet uden behandling og det, hvor efterafgrøderne var knust.

Forårspløjning i 15-16 cm’s dybde

Når det gælder den forestående forårspløjning, har den tidligere pløjeverdensmester et godt råd:

- Pløj øverligt, omkring 15-16 centimeter. Også det kan vi tage ved lære af fra økologerne, der har fokus på at holde planteresterne i overfladen, hvor der er ilt, og dermed sikrer en bedre effekt af nedpløjet plantemateriale og eventuel gylle. Anvendes derimod en pløjedybde på 25 centimeter sker der blot en forrådnelse af plantematerialet og større risiko for udvaskning.

Jens Iversen ser også 15 cm pløjedybde som en fordel ved jordpakningen af den tyndere pløjelag, og at de nye planter har nemmere adgang til det fastere jordlag, hvor der er en bedre kapillareffekt. 

Nogle vil sikkert spørge, om man kan pløje så øverligt med sin almindelige plov.

- Det kan man, understreger ploveksperten. Men landsiderne skal være i orden. Det er meget vigtigt for at styre ploven, og derfor kan det være nødvendigt at montere justerbare landside-stabiliseringsplader. Og selvfølgelig skal forplovene justeres til denne pløjedybde.