Krig ventes at udløse højere priser på træflis

De stigende energipriser kommer til at påvirke træfliskontrakter, der skal forhandles til sommer, vurderer branchefolk. Men det er umuligt at vurdere, hvor priserne ender.

Skoventreprenør Børge Schäfler har været i gang med sine flishuggere på en ejendom på Tåsinge. Han holder et vågent øje med prisudviklingen på markedet for træflis. Fotos: Camilla Bønløkke Hegnsklipning, flis og transport i en arbejdsgang.

De stærkt stigende energipriser, som er fulgt i kølvandet på krigen i Ukraine, kommer også til at påvirke træflismarkedet.

Netop træflispriserne i Danmark har endnu ikke været mærket af de voldsomme prisstigninger på energi, fordi træfliskontrakterne typisk forhandles én gang årligt om sommeren.

Som flisleverandør kan man imidlertid godt forvente stigende priser.

- Før Ukraine (krigen mellem Rusland og Ukraine, red.) så vi prisstigninger på børserne for biomasse på 10 procent. Det er klart, meget kan ske endnu, inden kontrakterne herhjemme igen skal forhandles. Men vi kommer til at se prisstigninger, siger Kim Behnke, udviklingschef i Dansk Fjernvarme.

 

Det meste er dansk flis

Hovedparten af den biomasse, der bruges til varme i Danmark, kommer fra danske producenter. Ifølge Max Nitschke, der er biomassekonsulent i Dansk Fjernvarme, er det Energistyrelsens vurdering, at det vil være muligt at skaffe tilstrækkeligt biomasse til næste vinter fra danske kilder og fra lande, hvor man også overholder kravene om dokumenteret bæredygtighed.

Netop den bæredygtige certificering er afgørende for, at man som flisleverandør kan opnå de bedst mulige priser, pointerer Kim Behnke.

- Vores klare anbefaling er, at man som leverandør har styr på sin certificering. Så står man klart bedst, når man skal forhandle sine lokale kontrakter. Hvor priserne lander, ved vi som nævnt ikke. Men man står altså klart bedst i forhandlingerne ved at have styr på sin certificering, fastslår udviklingschefen fra Dansk Fjernvarme.

 

Ser frem til bedre priser

Skoventreprenør Børge Schäfler, Ullerslev på Østfyn, har netop været i gang med sine flishuggere på en ejendom på Tåsinge. Og han holder et vågent øje med prisudviklingen.

- Vi kan godt få økonomi i flisarbejdet til »gamle priser«. Men jeg vil jo mene, at de kommende kontrakter skal afspejle de stigende energipriser i markedet, pointerer Børge Schäfler.

Både skoventreprenøren og lodsejerne, han arbejder for, er siden årsskiftet underlagt den såkaldte VEII-lovgivning, som nu er fuldt implementeret. Loven omfatter også træbiomasse fra eksempelvis læhegn og remiser – altså mindre beplantninger i det åbne land.

Med den nye VEII-lovgivning følger nye og skrappere krav til landmænd, der eksempelvis ønsker at lægge to marker sammen ved at fjerne et læhegn - eller for dem, som ønsker at omlægge en remise til mark.

- Biomassen fra sådanne projekter kan kun sælges til varme- og elværkerne, hvis der enten sker gentilplantning på samme sted eller et andet sted på ejendommen, skriver Skovdyrkerne på foreningens hjemmeside.

Kun værker over fem megawatt

Skovdyrkerne understreger, at al biomasse, som foreningen leverer til varme- og elværkerne, lever op til bæredygtighedskravene.

Det er varme- og elværkerne, som er omfattet af den nye lovgivning. Det er kun værker over fem megawatt, der er omfattet af lovgivningen og industrianlæg over tyve megawatt. Fra 2023 sænkes grænserne til 2,5 megawatt for alle anlæg.

Værkerne skal stille krav til den biomasse, som de får leveret og ved at stille krav om dokumentation for biomassen til deres leverandører.

Alt dette er noget, som også skoventreprenør Børge Schäfler har fokus på i sit aktuelle arbejde. Men han peger samtidig på, at der er brug for planlægning, for at det praktiske arbejde kan løses optimalt.

- Vi har lige haft en meget travl periode med at klippe hegn. Klippearbejdet må kun udføres indtil 15. marts, og så skal man vente indtil 1. august med at klippe igen, forklarer skoventreprenøren.

 

​​​​​​​

Planlæg hegnsklipning efter 1. august 

Det er ikke tilladt at klippe hegn på arealer, der er beliggende i markblok, imellem den 15. marts og 31. juli. Børge Schäfler anbefaler derfor, at man som landmand i venteperioden går i gang med sin planlægning.

- Der er en del planlægning. For eksempel skal hegnene nu screenes, før vi må gå i gang med at klippe dem. Det skal man blandt andet for at sikre, at der ikke er diger skjult i hegnene, forklarer skoventreprenøren.

Han understreger samtidig, at det kræver god planlægning at få klippet hegn i høstperioden, fordi vinduet fra 1. august, og indtil man gerne vil i marken med sin såmaskine, er lille.

- Økonomien i at klippe sine læhegn ligger ikke kun i flisen. Ved at klippe hegnen ned hvert 10. til 15 år, får man nogle gode, friske hegn, der gør gavn. Særligt hvis man vedligeholder dem løbende hvert andet til tredje år, siger skoventreprenør Børge Schäfler.

Læs også