Det er en stor beslutning at foretage et generationsskifte på gården. Ikke nok med at den ældre part i skiftet skal sige farvel til en arbejdsplads, som vedkommende måske har bygget op igennem flere år, så spiller strukturudviklingen i landbruget også ind, da moderne landbrug som bekendt kan være velvoksne virksomheder med flere ansatte.

Hos rådgivningsselskabet Sagro arbejder Søren Strebel og Laust Kulmback med rådgivning af landbrugsvirksomheder, hvor generationsskifter hører under. Og det kan være en langstrakt affære at gennemføre skifterne.

- Et godt generationsskifte kan tage op til fem år at få gennemført. Men læg mærke til, at jeg siger »op til«, for vi har også masser af eksempler på, at det tager under et år. Det hele handler om at få bragt de rette mennesker sammen, og her har Sagro den fordel, fordi vi har så stort et netværk, som vi har – både blandt potentielle købere, sælgere og investorer. Og det er mest de sidste handler, vi ser lige nu, siger Laust Kulmback og fortsætter:

- Man forventningsafstemmer med dem, man skal indgå i samarbejde med. Dem, synes jeg, vi har en del af. Men det tager bare tid, for det er også nogle store beslutninger, der skal tages, både af den ældre og den yngre, siger han.

Kan overraske

Den langvarige proces kan nogle gange komme bag på dem, der indgår i generationsskiftet, lyder det fra Søren Strebel.

- Mange af de involverede ved godt, at det ikke er noget, der sker fra dag til dag, men processen kan nogle gange være længere, end de måske tror. Det er nok vores oplevelse, at processen skal stå på i længere tid – også for at få skåret hele kagen rigtigt, siger han.

For selve det at skabe de rigtige forudsætninger for selve handlen er også meget vigtigt i det lange løb, peger Søren Strebel på.

- De involverede kommer ind med forskellige forudsætninger, så der er meget arbejde i at få alle ender til at mødes, så alle får et godt udgangspunkt fremadrettet. Og det er jo den vigtigste del – at alle kan komme godt fra et generationsskifte og være en del af det her, både på den ene og den anden måde. Så det er en balancegang, lyder det fra Søren Strebel.

Størrelsen betyder noget

De senere år er der blevet længere mellem generationsskifter, der foregår internt i familier. Statistikker har vist, at ejerskifter indenfor familien, typisk mellem far og søn, siden 2011 kun er sket imellem 10 og 20 procent af alle ejerskifter.

Tal fra Danmarks Statistik har samtidig vist, at 27 procent af dem, der har etableret sig som selvstændige landmænd mellem 2010 og 2020, mindst havde én forælder, der var selvstændig landmand i 2010.

Samtidig har bedrifternes størrelse også stor betydning, når disse skal gives videres til en aftager.

- Når for eksempel en medarbejder bliver medejer, skal man passe på med ikke bare at fortsætte i den gamle arbejdsfordeling. Man skal reelt set omfordele opgaverne og sørge for, at for eksempel den tidligere ejer giver noget viden fra sig. Du kan godt kalde det en form for mesterlære, siger Laust Kulmback og fortsætter:

- Desuden tager det også lang tid at beslutte sig, også omkring hvordan man strikker generationsskiftet sammen, og hvordan den ældre part kommer ud af det, og hvordan den yngre kommer bedst muligt ind i det, siger han.

Skifter roller

For et generationsskifte medfører også, at man skal ind i en ny rolle i virksomheden, lyder det fra Sagro-rådgiveren.

- En ting er, at man skal lave en ny arbejdsfordeling. En anden er også at have detaljerne på plads. Hvor store investeringer må din medejer lave uden, at du selv bliver hørt? Og hvor meget beslutningsmandat har man selv? Man kan ikke bare fortsætte arbejdet som om, at intet er sket. Igen handler det om at tage højde for næsten alle tænkelige situationer i sin aftale, lyder det fra Laust Kulmback.

Behov for flere skifter

Gennemsnitsalderen blandt danske landmænd har været stigende de senere år. 50 procent af alle danske landmænd er mindst 55 år. Og Søren Strebel kunne i den perfekte verden godt tænke sig, at flere unge landmænd kom ind i erhvervet.

- Vi står desværre også i den situation, at de unge folk, der er på vej ind i erhvervet, ikke hænger på træerne. Og spørger man agrarøkonomer eller -teknologer og dem med længere uddannelser, hvor mange af dem, der gerne vil blive i det primære landbrug, begynder vi desværre hurtigt at kunne tælle dem, siger Søren Strebel.

Men i løbet af få år vil der efter alt at dømme være brug for flere generationsskifter i landbruget. Tal fra Seges viste i 2021, at behovet anslås til 3.000 frem til 2030.