Hvilke arealer i Danmark er drænet? Det kan man se på kort, udarbejdet for Miljøstyrelsen af Aarhus Universitet – DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, der står bag kortene som siden 2020 har været brugt.
Det er viden der bruges, når man for eksempel skal vælge den bedste placering af et nyt minivådområde
Formålet med at lave kortene var at udarbejde nye landsdækkende kort over potentielt drænede markarealer i Danmark. Kortene viser den sandsynlige udbredelse af drænede og ikke drænede arealer.
Det vand fra markerne, der løber af i dræn, vil ofte have et højt kvælstofindhold. Hvis kvælstofbelastningen til kystvandområderne skal reduceres, er et af virkemidlerne at forsøge at fjerne kvælstof i minivådområder, der modtager vand fra dræn.
Ved vurdering af mulighed for at anlægge minivådområder er et af kriterierne, om der er drænede arealer, som kan levere drænvand med et højt kvælstofindhold til et minivådområde.
Kortene er baseret på statistiske analyser af sammenhængen mellem dræning og en lang række geografiske datalag, heriblandt landskabets udformning, jordbundsforhold, satellitbilleder m.v. på arealer, hvor man i dag har viden om drænforholdene.
Kortene er mere præcise og har en nøjagtighed knapt 80 procent. Kortene anvendes blandt andet i minivådområdeordningen og er anvendt ved opdatering af det såkaldte retentionskort der viser, hvor stor en procentdel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, der forsvinder på vej ud til havet.