Virksomheden GreenTec i Kolding er en af de førende producenter af hegnsklippere i Danmark.

Siden 1979 har GreenTec udviklet et omfattende program af maskiner, der hovedsageligt anvendes til græsslåning, hækklipning eller træbeskæring.

Målgrupperne er landmænd, entreprenører, anlægsgartnere og det kommunale segment.

Læg arm med hegnet

Armklipperne i Scorpion-serien er én af de hegnsklipper, som man senest har udviklet og har stor succes med.

Der er tale om en armklipper, der kan påmonteres både traktorer og hjullæssere, der kan fås med lodrette arbejdsbredder fra 4,3 til 9,3 meter og i vandrette arbejdsbredder fra 3,3 til 8,3 meter.

Inden for redskabsrammer er det GreenTec´s HXF-model, der findes i tre forskellige størrelser, der især udmærker sig med sin fleksibilitet i forhold til det køretøj, den påmonteres, der kan være alt fra minilæsser, kompakt traktor, frontlæsser, og teleskoplæsser til gummiged eller rendegraver.

For grensave er det LRS-serien med arbejdsbredde på 1,4 til 4,8 meter, der er i fokus. Endelig omfatter programmet flere modeller indenfor slagleklippere og fingerklippere.

GreenTec har et stort hjemmemarked i Danmark, samt store eksportmarkeder i blandt andet Tyskland, Frankrig og Benelux-landene.