Rådgiver: Planteanalyser er et effektivt styringsværktøj til optimeret kartoffelavl

I en tid med fokus på klima og miljø er det om muligt endnu vigtigere at optimere kartoffeldyrkningen. Dels for at høste så gode udbytter som muligt, til gavn for avlerens økonomi, men i lige så høj grad også for at leve op til omverdenens forventninger til, at kartoflerne bliver avlet miljørigtigt – herunder at de hverken får for meget eller for lidt at leve af.

- Her er vores planteanalyser et stærkt værktøj til beslutning om behov for eftergødskning, og ikke mindst om det er muligt at flytte en større del af gødningen over på bladene, til fordel for udbytte og miljø, forklarer Benny Jensen, indehaver af det private rådgivningsfirma BJ Agro i sydjyske Hovborg.

Planteanalyser kan ifølge rådgiveren bruges til diagnosticering af mangelsymptomer, men endnu bedre til at fange mangel inden det koster udbytte.

- Og allervigtigst, som værktøj til optimering, pointerer planteavlsrådgiveren.

Spot på næringsstoffer

Han forklarer, at man hos BJ Agro udtager prøver fra medio juni. Her foretages tre-seks prøver med to ugers mellemrum.

- Ved hjælp af planteanalyser kan det præcist ses, hvilke næringsstoffer marken mangler og ikke mangler. Så i stedet for at gødske rigeligt fra start, kan man undervejs tilpasse til den enkelte mark og sortsbehov – hverken mere eller mindre, fastslår Benny Jensen.

Hans erfaring er, at fordelene ved ikke at tilføre al gødning til kartoffelafgrøderne fra starten - og senere kun efter behov, er blandt andet, at man opnår en forbedret knoldsætning og ser en reduceret risiko for udvaskning af næringsstoffer.

- Man oplever også en bedre og mere naturlig afmodning, hvilket fører til en lettere nedvisning. Samtidig undgår man for meget topvækst – især i stivelseskartofler, hvilket resulterer i et forbedret udbytte og en lettere høst. Endelig holdes væksten bedre i gang sidst på sæsonen – især i stivelses- og pommes-frites-kartofler, siger Benny Jensen

Undgik at fejlgødske

Han tilføjer, at som rådgiver er planteanalyser et super værktøj. Et eksempel er, fortæller han, at flere marker et år så ud til at mangle N.

Men analyser viste S-mangel, og avlerne, som Benny Jensen rådgav, undgik at fejlgødske.

- Eller som i år, hvor mange troede, at deres stivelseskartofler i august manglede mere N, men i stedet lå meget lavt i K, forklarer rådgiveren.

Avleren har tid til at reagere

Netop et lavt K-indhold kan ifølge Benny Jensen også forklares med planteanalyser.

- Som de fleste husker, havde vi en meget tør forsommer i år. Kartoffelkammene blev hurtigt udtørret, med dårlig K-optag til følge. Kartoflerne bruger meget store mængder K, især i de første fire-fem uger. Det store underoptag i juni blev aldrig indhentet, så da K er afgørende for at undgå tidlig ældning, visnede mange kartofler alt for hurtigt ned i august, nævner Benny Jensen.

I praksis kan kartoffelavleren enten selv udtage sine planteprøver og sende dem til analyse hos Eurofins. Man kan også lade BJ-Agro stå for udtagning.

Besvarelsen modtages typisk efter 5 dage i PlantPortal, så avleren har tid til at reagere, inden næste prøve tages efter 14 dage.