Efterlysning: Ungt blod til landbruget

Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 57 år mod 52 år i 1996. Den stigende alder betyder, at landbruget har hårdt brug for unge, friske kræfter. Men generationsskiftet kører ikke på skinner.

- Der skal ske noget.

Det konstaterer formanden for Fyns LandboUngdom, Frederik Petersen, Herrested. Han understreger samtidig, at der ikke er nogen snuptagsløsning på finansieringen af generationsskiftet, der udgør et stort problem for de unge, som gerne vil være selvstændige landmænd.

- Som nyuddannet håndværker, kan du lease en bil og noget værktøj, og så er du faktisk i gang som selvstændig. Som nyuddannet landmand er der lidt flere ting, som skal finansieres, før du er i gang. Det handler ofte om 10-15 millioner eller mere, påpeger Frederik Petersen.

Kun de dygtigste

Det betyder, at der ikke er ret mange unge, som har mulighed for at købe en ejendom i fri handel. Når en ung landmand bliver selvstændig, sker det typisk ved, at nogen i familien har en ejendom, som han eller hun kan overtage. Det er næsten umuligt for en ung landmand at rejse den kapital, der skal til for at købe en landbrugsejendom i fri handel.

- Det er min oplevelse, at bankerne rigtig gerne vil de unge. Problemet er bare, at der ofte skal præsteres en utrolig stor egenkapital, og det er der stort set ingen, som kan, siger den fynske landboungdomsformand, som på den baggrund konstaterer, at det i dag kun er de allerdygtigste unge landmænd, som har mulighed for at blive selvstændige.

- Bankerne vil være sikre på, at dem, der kommer i gang, også er dygtige nok til at drive en virksomhed på den lange bane. Så udover at have penge med, skal man også kunne præsentere en troværdig og gennemarbejdet virksomhedsplan, hvis man vil banken til at finansiere et ejendomskøb, siger Frederik Petersen.

De unge vil gerne

De hårde finansieringsvilkår afholder ikke de unge fra at søge ind på landbrugsuddannelsen. Ifølge Frederik Petersen svinger elevtilgangen lidt fra år til år, men der er ikke tale om en markant tilbagegang i antallet af elever, som gerne vil være landmænd.

- Det kunne man ellers godt forestille sig, når man ser på den måde, landbruget ofte bliver omtalt på i medierne, siger landboungdomsformanden og peger på, at landbrugets image er noget, der diskuteres meget på landbrugsuddannelsen, fordi det betyder noget i forhold til omverdenens opfattelse af erhvervet.

Et godt image er vigtigt.

- Jeg tror, det er bedre at kalde sig fødevareproducent end landmand i forhold til forbrugerne. De skal se på landbruget som på enhver anden virksomhed, der producerer fødevarer. Det handler simpelthen om at få landbruget gjort mere professionelt, siger Frederik Petersen.  

Møde med bankerne

Den fynske foreningsformand vil ikke pege på nogen, som har skylden for det manglende generationsskifte i landbruget. Men problemet har eksisteret i flere år, og der skal gøres noget ved det.

- I landboungdommen arbejder vi tæt sammen med landbrugsskolerne og landboforeningerne om at lave generationsskifte-arrangementer. Her søger vi for at have bankerne og Vækstfonden med, så der kan skabes en direkte kontakt mellem parterne, fortæller Frederik Petersen, som på årets dyrskue i Odense debatterede det problematiske generationsskifte i landbruget med bankfolk fra Danske Bank og Nordea.

- Og jeg har aftalt med bankerne, at vi skal mødes igen, så snart høsten er i hus, og snakke videre om, hvad der skal ske fremover, fortæller Frederik Petersen, der udover at være formand for Fyns Landboungdom arbejder som salgskonsulent for et grovvarefirma.