Mere end to års nedtur for B&O aktien kan spille på sidste vers. Aktien har netop brudt med nogle afgørende modstandsniveauer i opadgående retning. En decideret bundformation og en ny op-trend kan derfor nu være i sin spæde begyndelse. Aktien har et stort stigningspotentiale, men er også behæftet med en forholdsvis stor risiko for tab. Det er dog muligt at jagte en profit, der er forholdsmæssig stor, set i forhold til tabsrisikoen.
B&O aktien har været en turbulent periode igennem. Mens det danske aktiemarked har gjort det godt hen over de seneste år, så har pilen peget ned fra den tidligere så populære B&O aktie. Men tendensen kan nu være ved at ændre sig for B&O aktien, der har præsteret godt de seneste uger, alt imens at der er faldet ro på det danske aktiemarked generelt set.
Ved indgangen til 2018 var aktien oppe og toppe ud ved en kurs på godt 85 kroner. Efterfølgende gik aktien ind i en længerevarende og kraftig nedtur, der først sluttede ved dette års begyndelse til en kurs på blot 7,90 kroner. Dermed var aktien pludselig blot en tiendedel værd i forhold til to år forinden.
Siden maj måned har aktien udvist stigende momentum i opadgående retning. Aktien har siden 2019 af flere omgange forsøgt at bryde op over et vigtigt modstandsniveau ved 21,50 kroner. Dette top og modstandsniveau stod senest overfor en test i juni måned. Dette top og modstandsniveau har været definerende for ned-trenden der begyndte i 2018.
I skrivende stund handler B&O aktien til en kurs på 23,02 kroner. Dermed har aktien nu brudt det vigtige top og modstandsniveau i 21,50 kroner. Bruddet har frembragt en decideret bundformation og dermed er trenden nu vendt fra ned til op. I første omgang indikerer den tekniske bundformation, at der nu er mål for B&O aktien oppe i området omkring 50 kroner. Ultimativt, kan det helt langsigtede mål sættes oppe ved toppe fra 2018 ved 85 kroner.
Selvom der er langt op til 85 kroner her fra, så er målet stadig behersket, hvis vi sammenligner med, at aktien tilbage i tiden før finanskrisen lå og handlede i området omkring 350 kroner.
Den nye op-trend er intakt så længe aktiens kurs kan holde sig under bund og støtte fra forleden nede ved en kurs i godt 16,50 kroner.
De tekniske indikatorer bakker op om, at aktien skal fastholde det aktuelle opadgående brud op over 21,50 kroner. Dermed bakker de tekniske indikatorer også op om den nye op-trend, som B&O aktien nu virker til at være gået ind i.
B&O
Aktuel kurs: 23,02 kroner
Anbefaling
B&O aktien bryder nu gennem modstand ved 21,50 kroner og en bundformation og en trendvending fra ned til op er derfor mulig. Aktien har et pænt stigningspotentiale mod i første omgang 50 kroner og ultimativt toppe fra 2017/18 ved godt 85 kroner. I nedadgående retning kan der sættes tabsstop ind ved bund og støtte fra forleden i 16,50 kroner. Selvom der er en forholdsvis stort tabsrisiko, så er der samtidig mulighed for at jagte en meget større profit.
Analyse
-
Modstand: 25,50 kr
-
Støtte: 16,50 kr
-
Trend kort: Op
-
Trend lang: Op?
Disclaimer:
Handel med futures er forbundet med en stor risiko for tab. Vær derfor opmærksom på, om futures er egnet for dig og din finansielle situation, inden du handler.
Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen