Fjordrapport peger på målrettet indsats - og minivådområder

Efterårets udledning af næringsstoffer fra oplandet til Aabenraa Fjord har kun lille betydning for fjordens tilstand. Målrettet indsats i vækstsæsonen kan have positiv betydning, og så kan minivådområder være et alternativ til efterafgrøder.

Fig. 1 og 2: Total kvælstofudledning (øverst) og total fosforudledning (nederst) på årsbasis i perioden 1990-2019 for oplandet til Aabenraa Fjord, fra det åbne land og spildevand tilsammen. Det ses, at udledningen er mere end halveret hen over perioden, og at udledningen varierer fra år til år, afhængig af hvor meget det regner. Kilde: Oplandsrapport, Aabenraa Fjord, Seges Innovation 2022. Minivådområde under etablering hos Henrik Jessen, Rangstrup. Foto: Kim Westphael Skitse af drænopland og minivådområde hos Martin Lambert Pedersen, Årupgård, sydvest for Aabenraa. Herfra løber drænvandet til Aabenraa Fjord. Tegning: Britt Bjerre Paulsen, oplandskonsulent ved LandboSyd Nyt minivådområde ved Bovrup, Gerth Petersen. Privatfoto Fig. 3 Fig. 3 og 4: Månedlig fordeling af hhv. kvælstof- og fosfortab fra det åbne land (diffus) og fra spildevand (punktkilder) i oplandet til Aabenraa Fjord. Gennemsnit for perioden 2010-2019. Det ses, at bidraget fra det åbne land varierer meget over året, mens punktkildebidraget er mere konstant. Om sommeren udgør punktkildebidraget en større andel af det samlede bidrag, især for fosfor. Kilde. Oplandsrapport, Aabenraa Fjord, SEGES Innovation 2022.

Vandudskiftningen i Aabenraa Fjord er så stor, at efterårets næringsstofudledning fra fjordens eget opland kun har lille betydning for fjordens tilstand.

Det viser rapporter udarbejdet af Seges Innovation for LandboSyd, Aabenraa Kommune og Arwos.

Sammen med rapporterne fra Seges er der også udarbejdet en analyse af vandudskiftningen i fjorden (Nielsen, 2022). Rapporterne peger tilsammen på, at ikke alene mængden af næringsstoffer, men også årstiden, hvor udledningen sker, har væsentlig betydning.

Gennem de sidste 30 år har stat og kommuner, forsyningsselskaber og landbrug haft fokus på at nedbringe udledningerne af kvælstof og fosfor, både fra det åbne land og fra spildevandsrensning, og udledningerne er mere end halveret.

Alligevel ser man desværre stadig kraftigt iltsvind i de indre farvande, specielt i sensommeren og efteråret. Iltsvindet skyldes, at algerne i vandet synker til bunds og rådner og opbruger ilten i de dybe vandområder, for eksempel i Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og mellem Als og Ærø.

En metode til at nedbringe kvælstofudledningen er at så efterafgrøder på markerne efter høst. Efterafgrødernes rødder skal opsamle næringsstoffer fra jorden, for at undgå at de vasker ud med efterårets regn. Men ifølge rapporterne fra Seges, så er vandudskiftningen i Aabenraa Fjord så stor, at vandet bliver opblandet og udskiftet med vand fra Lillebælt mange gange, inden det bliver forår og algevæksten i fjorden begynder.

Alligevel stiller staten fortsat store krav til landbruget om at så efterafgrøder. Efterhånden er kravene så omfattende, at det er vanskeligt for landmændene at få efterafgrøderne passet ind i sædskiftet. Specielt i oplandet til Aabenraa Fjord er kravene til ekstra efterafgrøder meget store, og da der er meget skov og by i oplandet, er der ikke så store dyrkede arealer at fordele efterafgrøderne på.

- Det kan blive dyrt for landbrugene i oplandet, fordi de bliver tvunget til at vælge vårsæd frem for vintersæd, eller braklægge, for at leve op til målene i Vandområdeplanerne, fortæller oplandskonsulent Britt Bjerre Paulsen fra LandboSyd.

Målrettet indsats i vækstsæsonen

Rapporterne peger på, at vi kan gøre noget for målrettet for at begrænse algevæksten i fjorden ved at mindske udledningen af næringsstoffer specielt om foråret og sommeren, hvor algevæksten er begrænset af mængden af kvælstof og fosfor.

Ved at satse målrettet på at reducere mængden af næringsstoffer, der ledes ud i algernes vækstsæson, vil man kunne tage toppen af algevæksten i sommerperioden. Her kan den konkrete indsats i oplandet til Aabenraa Fjord faktisk have en betydning.

Forbedret spildevandsrensning i det åbne land, færre regnbetingede overløb og endnu mere effektiv rensning på renseanlæggene kan også være med at nedbringe belastningen.

Minivådområder som alternativ til efterafgrøder

En måde at nedbringe både kvælstof- og fosforudledningen fra det åbne land er at etablere et minivådområde. Et minivådområde består af nogle gravede bassiner, som drænvand fra markerne ledes igennem, inden det ledes ud til vandløb og videre ud i fjorden. Når vandet ledes igennem bassinerne, falder fosforen til bunds, og kvælstof omsættes af bakterier i bunden. Samtidig giver vandbassinerne levesteder for en masse smådyr og fugle. Der er således mange positive sidegevinster for natur og landskab.

I de statslige vandområdeplaner, der var i høring i foråret, og som skal realiseres i årene frem mod 2027, er det forudsat, at udledningen af kvælstof til Aabenraa Fjord fra det åbne land skal nedbringes med 2700 kg N ved etablering af minivådområder.

Oplandskonsulent Britt Bjerre Paulsen, LandboSyd, har gennemgået mulighederne for at etablere minivådområder i oplandet til Aabenraa Fjord.

- Hvis godt halvdelen af de mulige projekter bliver etableret, kan denne målsætning opfyldes. Hvis der bliver etableret flere, så vil det også kunne mindske kravet om efterafgrøder på den dyrkede flade, siger hun.

De landmænd, der har jord, hvor der viser sig en oplagt mulighed for at etablere et minivådområde, er blevet kontaktet, eller kan se frem til at blive det. Britt Bjerre Paulsen har eksempelvis kontaktet Martin Lambert Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i LandboSyd, da hun opdagede, at der var mulighed for at få tilskud til at lave et minivådområde på et areal, som han dyrker. Da det var et areal, der var lidt vådt i forvejen, var han straks med på idéen.

Andre østvendte fjorde

Også i de andre østvendte fjorde har landboforeningerne fokus på de muligheder, minivådområder giver. Til dato er der 51 minivådområder under etablering eller færdige i oplandet til Lillebælt fra Jyllandssiden.

- Før sommerferien holdt LandboSyd, Sønderjysk Landboforening og Kolding Herreds Landbrugsforening en række møder med fokus på mulighederne for at etablere minivådområder i oplandet til Haderslev Fjord. Vi er i fuld gang med at undersøge mulighederne og kontakte de lodsejere, der har jorden. Så også her kan du se frem til at blive kontaktet, hvis der ser ud til at være nogen muligheder, siger Britt Bjerre Paulsen.

Hvis du er nysgerrig og kunne tænke dig at høre nærmere, er du altid velkommen til at kontakte Britt Bjerre Paulsen. Rådgivning vedr. ansøgning om minivådområder foregår uden beregning, da det er finansieret af Promilleafgiftsfonden. Anlægsarbejdet finansieres med tilskud fra EU, og arealkompensation ydes af Staten.

LandboSyds bestyrelse går foran

Fire medlemmer af LandboSyds bestyrelse er i gang med at etablere minivådområder.

Hos Henrik Jessen og Bo Langhede er gravemaskinerne i fuld gang lige nu, og Flemming Rasmussen har tilsagn til et projekt ved Bovrup, som han forventer at etablere til næste år. Martin Lambert Pedersen har netop søgt tilskud til et projekt ved Årupgård.

Alle i bestyrelsen har undersøgt mulighederne for projekter på deres ejendomme.

Britt Bjerre Paulsen har været konsulent på syv projekter, som er færdigetableret i årene 2018 -2021. Dertil kommer 6 projekter, som er ved at blive etableret lige nu, og syv landmænd, der har tilsagn og planlægger at grave, eller som netop har søgt om tilskud.

Læs også