Årets første ansøgningsrunde til vådområder er åbnet
I de kommende måneder kan kommuner søge om tilskud til forundersøgelse og etablering af vådområder.
Fra Miljøstyrelsen lyder det, at uanset hvordan et vådområde etableres, medvirker et vådområde til kvælstofreduktion ved, at bakterier i de våde jorde nedbryder nitrat i vandet og herved frigør luftformigt kvælstof.
Skal målet om at sænke kvælstofudledningen nås, så hører vådområder til et af de kollektive virkemidler, som der er størst forventninger til. Nu åbner Landbrugsstyrelsen op for årets første ud af to ansøgningsrunder.
Frem til 3. marts kan Kommuner og Naturstyrelsens lokale enheder søge om tilskud til forundersøgelse og etablering af kvælstofvådområder og fosforvådområder. Igen til efteråret åbner en ny runde.
Det er Landbrugsstyrelsen, der administrerer vådområdeordningen i samarbejde med Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen foretager en vurdering af de natur- og miljøfaglige forhold i ansøgningerne.
Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som ender ude i de danske fjorde og kystvande, hvor kvælstof anses for at udgøre et problem. Fosforvådområder har til formål at reducere udledningen af fosfor til udvalgte søer, hvor fosfor er et særligt stort problem for søens vandkvalitet.
Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder: enten ved at lukke dræn i projektområdet så projektområdet overrisles med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en lavvandet sø, eller ved at hæve vandløbsbunden og genslynge forløbet, så der i periodevis sker en oversvømmelse af de vandløbsnærearealer.
Det haster
For nylig lød det fra professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet til Effektivt Landbrug, at det især er vådområderne, som der bør rettes fokus på, hvis målet i vandområdeplanerne skal nås frem mod 2027 om en kvælstofudledning på 44.700 tons.
- Det kan ikke redde alle steder, men vi skal have flere vådområder. Vi skal have nogle af vores ådale tilbage, og det begynder faktisk at haste lidt med at få det fremmet. Ellers ender det med, at vi skal have endnu flere efterafgrøder, og efterhånden kan vi jo snart ikke have flere. Der er for pokker snart efterafgrøder over det hele, og det hjælper jo heller ikke nok, sagde Jørgen E. Olesen for lidt over en måned siden man med henvisning til, at der til efteråret skal sås 380.000 hektar med målrettede efterafgrøder i Danmark.
