Organisationsændring med dansk islæt hos Case IH

Case IH har siden 2017 haft danske Peter Friis på posten som Marketing Director for Europa. Nu går Peter Friis nye veje med søsterbrandet Steyr og en anden dansker flytter ind på Case IH’s europæiske kontor i St. Valentin, Østrig.

Peter Friis, som har arbejdet med Case IH i mange år, senest som europæisk Marketing Director siden 2017, bliver ny mand i spidsen for det østrigske traktormærke Steyr, som af CNH er udset til at være koncernens premium traktorbrand.
Peter Friis, som har arbejdet med Case IH i mange år, senest som europæisk Marketing Director siden 2017, bliver ny mand i spidsen for det østrigske traktormærke Steyr, som af CNH er udset til at være koncernens premium traktorbrand.

CNH Industrial har i de senest måneder foretaget en del ændringer i den europæiske organisation for deres fire landbrugsmaskinbrands, og nu hvor dette er ved at være på plads, betyder det også ændringer for nogle af de danskere, der arbejder for CNHi og især Case IH.

Organisationsændringer er mange og omfattende, og formålet er at få en bedre samhørighed mellem CNHi’s landbrugsbrands og en klarere positionering i markedet. For Case IH betyder det et øget fokus på teknologi og produktivitet i produkterne, der henvender sig til de professionelle kunder, større landbrug og maskinstationer.

Den nuværende europæiske Vice President for Case IH, franskmanden Thierry Panadero, skal lede den nye tværbrandede organisation, og hans efterfølger hos Case IH annonceres til maj. Imens sker der, set med danske øjne, andre spændende ting i organisationen.

Peter Friis, som har arbejdet med Case IH i mange år, senest som europæisk Marketing Director siden 2017, bliver ny mand i spidsen for det østrigske traktormærke Steyr, som af CNH er udset til at være koncernens premium traktorbrand.

Peter Friis har i sine år i St. Valentin også haft marketingansvaret for Steyr, men i forbindelse med lanceringen af CNH Industrials nye »Transform 2 Win« strategi skal der nu satses mere på Steyr blandt andet på nye markeder, og Peter Friis er udpeget til at føre dette ud i livet.

Endnu en dansker

Samtidigt med at Peter Friis så at sige rykker ud af Case IH-kontoret, rykker en anden dansker ind. Morten Nørtoft Jørgensen har siden 2017 været Marketing Manager for Case IH i Norden og Baltikum, og nu skal Morten overtage nogle af Peter Friis’ tidligere arbejdsopgaver med Case IH brandet i en ny position som Business Operations Manager. I praksis betyder det en intern koordinerende rolle for en række mindre teams i St. Valentin, der forsat er rent Case IH brandet, og den tværbrandede organisation. Derudover skal han være »manden med fingeren på pulsen« i forhold til de lokale Case IH teams ude i de forskellige markeder og regioner i Europa.

- Når hverdagen (efter Corona) igen melder sig, bliver det med arbejdsplads skiftende imellem St. Valentin og Albertslund, hvor CNHi har til huse i Danmark, samt med en del rejseaktivitet til de øvrige markeder i Europa, siger Morten Jørgensen.

- Vi har haft rigtig god succes med Case IH i Danmark og Sverige i 2019 med historiske markedsandele på hhv. 21 og 10 procent. En stor del af dette er, udover dedikerede forhandlere, det team vi har her i Albertslund, og spredt ud over vores region. Morten har været en vigtig del af det team. Nu får han en mere central rolle i Europa, og vi får endnu en skandinav i St. Valentin, Case IH Business Director for Norden og Baltikum, Markus Ågren.

Rekrutteringsprocessen for at finde en ny Marketing Manager for Case IH og Steyr i Norden og Baltikum er i gang.

pj

Læs også

Nyt økologisk samarbejde tager form
Ny ejerform for landbrug i vækst
Danish Crown køber svensk pølseproducent
Landbrugsforretningen trækker op: Chr. Hansen fik en god start på 2021
Arla i grønt eksport-sats
Cargill åbner gigantisk foderfabrik i USA