Assurandør med egen landbrugsbedrift

Lokal Forsikring G/S har en over 150 år lang historie med tæt tilknytning til landbruget. Selskabet, som i dag er fusionen af et sjællandsk gensidigt forsikringsselskab og fynske Ravnholtkassen, har i dag fortsat en stor forsikringsportefølje i landbruget og landboejendomme. Men også andre erhverv og private er nu også væsentlige kundegrupper.

- Vi arbejder meget lokalt og nærværende, hvor kunderne altid kan komme i kontakt med os, understreger Christian Bang, der er den ene af selskabets to fynske landbrugsassurandører.

Hans kundegruppe er primært netop landbrug og landboejendomme, og som selvstændig landmand med 130 hektar planteavl i Stubberup ved Assens ved siden af fuldtidsjobbet ved Lokal Forsikring taler han kundernes sprog og har i sagens natur indsigt i erhvervet og dets forsikringsspørgsmål.

- Vi kan ringe direkte uden en telefonkø eller sende ham en sms. Den tilgængelighed er rigtig rart, påpeger en af hans mangeårige kunder, Thomas Beck, der har minkavl på Onkelsminde i Aunslev Nederby og Åmose ved Langtved, foruden 280 hektar agerjord, som er forpagtet ud.

Christian Bang har siden 2001 været assurandør hos Lokal Forsikring, og oprindelig er han udlært hos Superfos Korn og var efterfølgende sælger i korn- og foderstofbranchen.

Lokal Forsikring har hovedkontor i Næstved, og afdelinger på Fyn i henholdsvis Odense, Faaborg og Rudkøbing.

eh

Læs også

Landbrugsarbejde for andre kræver en forsikring
Landbrug hårdt ramt af lynnedslag
En forsikringsordning for tab ved stormfald er på trapperne