KHL søger Planteavlskonsulent
Har du planteavl som din store interesse? Vil du arbejde med kunder, der skal tackles forskelligt? Og har du lyst til at levere personlig rådgivning? Så bliv en del af planteavlsteamet hos KHL.
Til afløsning af én af vores mangeårige planteavlskonsulenter, som har valgt at gå på pension, søger vi nu en ny kollega.
KHLs nye planteavlskonsulent er:
- En person, der ønsker at bidrage positivt i hverdagen med et godt humør, gode samarbejdsevner og et roligt overblik i pressede situationer.
- Du skal kunne supplere med relevant viden og erfaring, varetage og løse komplekse problemstillinger samt have et ønske om at rådgive vores kunder på et højt fagligt niveau.
- Har du særlige kompetencer eller arbejdsområder, du i dag udnytter i dit daglige arbejde med planteavl, ser vi på dette og finder ud af, om disse kompetencer kan udnyttes hos os.
- Du er uddannet jordbrugsteknolog, agronom eller lignende
Du får en høj grad af frihed og selvstændighed samt mulighed for at overtage en spændende kundeportefølge
På planteavlskontoret er vi kendt for fællesskabet og for at hjælpe hinanden.
Vi holder af at gå på arbejde, kan lide en god historie og et godt grin. Vi arbejder uden personlige budgetter, men som et hold, der skal nå et fælles mål.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider, gode muligheder for efteruddannelse og løn efter aftale og kvalifikationer.
Tiltrædelse 1. november 2021 eller efter aftale.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning og CV sendes til HR-chef Marie Kock Pedersen på mkp@khl.dk senest d. 19. september 2021.
Har du spørgsmål til stillingen, kan planteavlschef Anders Smedemand Musse kontaktes på +45 5120 1726