Svenstrup Gods søger en Driftsleder til Markbruget. Svenstrup Gods er en moderne landbrugsvirksom-hed, som rummer bl.a. griseproduktion, markbrug, skovbrug og udlejningsejendomme og beskæftiger ca. 30 medarbejdere i forskellige funktioner. Godset har eksisteret i mere end 270 år og drives med et mål om langsigtet udvikling. Du kan læse mere om Svenstrup Gods her: https://svenstrup.dk

Jobbet
Med reference til direktøren vil du tage det overordnede ansvar for markbruget. Det gør du i en rolle, hvor du i høj grad selv er den, som udfører markarbejdet. Jobbets fokus er at være tæt på marken, hvor planteavlen består af korn, frøgræs og raps. Funktionen indebærer bl.a.:
  • At du er ansvarlig for etablering, plantepleje og høst
  • Din aktive deltagelse i markarbejdet og kørsel af diverse maskiner
  • At du er ansvarlig for at sikre den rette reparation og det rette vedligehold af maskiner
  • Ledelsesansvar for 1 fuldtidsansat medarbejder (i travle perioder yderligere 2-3 medarbejdere)
  • Ansvar for at passe kornlageret (tørring i høst, beluftning og løbende prøvetagning)
  • At du er indstillet på arbejde relateret til godsets andre forretningsgrene
Du tilbydes en central rolle i en alsidig virksomhed med mulighed for at præge udviklingen. Der arbejdes med præcisionslandbrug, og godset har en komplet egen maskinpark samt nybygget værksted.

Arbejdet foregår i samarbejde med dygtige kollegaer i marken og med øvrige afdelinger. Det administra-tive arbejde i jobbet er begrænset. Du støttes nemlig af kolleger på godskontoret samt af eksterne råd-givere i forhold til det administrative samt markplaner, sprøjteplaner og gødningsplaner etc.

Stillingen er normeret til at være en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen men qua arbejdets karakter vil der være perioder med lange dage i sæson.

Der er mulighed for at have bopæl på godset, og til ansættelsen hører en lønpakke bestående af fast løn svarende til kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Om dig
Vi søger dig, som er uddannet landmand med relevante kørekort og sprøjtecertifikat og som er klar til at påtage dig ansvaret for et markbrug. Du har erfaring med moderne markbrug, og du har lyst til præcisi-onslandbrug. Ikke mindst brænder du for planteavl og har høj faglig stolthed.

Som person er du praktisk og ansvarstagende, og du trives med at lykkes sammen i et samarbejde.

Mere information og ansøgning
Rekrutteringsprocessen håndteres af Foodjob Nordic. Kontakt Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. 2917 1009, e-mail: mga@foodjobnordic.com for yderligere information.
Job logo billede

    Virksomhed
    Foodjob Nordic

    Stillingsbetegnelse
    Driftsleder

  • Hent stillingsopslag
    Download

  • Kontaktperson
    Martin Alsted

  • Telefon
    29171009

  • E-mail
    mga@foodjobnordic.com

  • Ansøgningsfrist
    14. nov.

  • Adresse
    Agro Food Park 13
    8200 Aarhus N