Kirsten Sloth

Økonomiassistent, Agri Nord

Søndag den 15. august har økonomi-assistent Kirsten Sloth, Gunderup ved Gistrup, været ansat i Agri Nord i 50 år. Da hun havde 25-års jubilæum, var der én, der sagde til hende, at hun var klar til de næste 25 år også.

Det var der ingen, der troede, men nu er årene gået, og Kirsten Sloth passer fortsat sit job 37 timer om ugen, og hun har ingen planer om at stoppe.

Kirsten Sloth fik læreplads som regnskabsassistent i Aalborg Amts Landboforening tilbage i 1971. 

Egentlig havde hun fået læreplads i Viborg Landboforening, men den konsulent, hun skulle i lære hos, havde fået nyt job i Aalborg, og den kun 18-årige Kirsten var frisk og sagde ja tak til at følge med nordpå.

I dag er Kirsten Sloths primære arbejdsopgaver kontering og opgørelse af regnskaber, men de elektroniske Summax-regnskaber er hun fritaget for. Selvom Kirsten er blevet fortrolig med sin PC, så er hun stadig glad for at bruge papir. Det er der også en række kunder, der er, så dem servicerer hun.

Nogle af de kunder, Kirsten Sloth har i sin portefølje, er familier, hvor hun har lavet regnskab for både forældre og børnene, der har overtaget bedriften.

Når Kirsten Sloth ikke er på arbejde i Agri Nord, tager hun gerne i sommerhuset eller på campingferie med sin samlever. Hun har to børn og fire børnebørn.

Jubilæet fejres sammen med kollegaer og familie fredag den 13. august i Tårnsalen hos Agri Nord i Aalborg.

Side 1 af 47 (1107 artikler)Prev1234567454647Next
NEJ

Lokalaviser

Mere fra L-MedieHus

Køb abonnement på Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser

Aviser

Abonner på dagbladet Effektivt Landbrug eller en af vores lokale ugeaviser.

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted

App

Download vores app, Landkiosken, så har du alle vores digitale medier og nyheder samlet ét sted.

Få overblik over vores nyhedsbreve

Nyhedsbreve

Tilmeld dig et af vores nyhedsbreve, og få landbrugets vigtigste nyheder direkte i indbakken.

Følg os på de sociale medier

Sociale medier

Vi er på Facebook, LinkedIn og Instagram. Følg os og få alle landbrugets vigtigste nyheder direkte i dit feed.