Charlotte Villum Jensen bliver ny direktør for Dansk Maskincenter A/S. - Vi har søgt en energisk og handlekraftig direktør med en naturlig autoritet, der kommunikerer ubesværet med folk, forklarer Henning Lund Andersen, som hidtil har været direktør for Dansk Maskincenter A/S. Charlotte kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Fyns Karosseribyg A/S. Charlotte Villum Jensen tiltræder sin stilling den 1. december og kommer dermed til at stå i spidsen for Dansk Maskincenter A/S, som fortsat ejes af Henning Lund Andersen og Holger Skjoldemose. - At DMC er ejer-ledet forskrækker mig ikke, jeg ser derimod en styrke i, at virksomhedens nuværende ledelse vurderer, at der er brug for en ny spiller på holdet. Jeg ser frem til samarbejdet med de to indehavere, såvel som hele ledergruppen og øvrige medarbejdere bag det DMC, som jeg glæder mig til at få ind under huden, siger Charlotte Villum Jensen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.