Generationsskifte og ejendomshandler

Generationsskifte og ejendomshandler

Senest opdateret 19. juni 2026

Kort fortalt

Det kan tage flere år at gennemføre et succesfuldt generationsskifte. For nogle foregår ejerskiftet inden for familien, men for de fleste skal der nye kræfter ind udefra for at føre virksomheden videre.

Baggrund

At gennemføre et generationsskifte/ejerskifte kræver styrke, energi og vilje. Der skal træffes beslutninger, der rækker langt ud i fremtiden, påpeger en økonomikonsulent i KHL – og begge parter (køber og sælger) skal være mentale klar til en livsændring, der påvirker både virksomhed og familie.

Det er vigtigt at være skarp på detaljerne og ikke sjuske, hvis man vil have det bedst mulige generationsskifte, lyder det fra to konsulenter på området. Og så skal man have masser af tålmodighed.

- Et godt generationsskifte kan tage op til fem år at få gennemført. Men læg mærke til, at jeg siger »op til«, for vi har også masser af eksempler på, at det tager under et år, lød det fra en konsulent i Sagro.

Et generationsskifte medfører også, at man skal ind i en ny rolle i virksomheden, og her er det vigtigt at forventningsafstemme og omfordele arbejdsopgaverne.

Spørgsmål & svar

Hvad er et generationsskifte?

Et generationsskifte er når eksempelvis en virksomhed overdrages til nye ejere – ofte på grund af alder. Ejerskabet kan overdrages helt eller delvist afhængigt af aftalen.

Det kan være en kompleks og langvarig opgave at lykkes med et generationsskifte i eller uden for familien.

Kan man arve en virksomhed?

Ja, man kan godt arve en virksomhed. Det kræver, at man som ejer udarbejder et testamente, hvor man indskriver en given person som arving til virksomheden.

Kilde: Virksomhedsguiden.dk

Hvordan skifter man ejer af en personligt ejet virksomhed?

Typisk overdrages alle virksomhedens aktiver ved et generationsskifte, inklusiv eventuelt tilhørende gæld og en aftalt goodwill, når en personligt ejet virksomhed skal have ny ejer.

Eventuel fortjeneste, genvundne afskrivninger og eventuelt opsparet overskud i virksomheden bliver beskattet ved salget.

Typisk anvendes en af følgende modeller for ejerskifte: Ejerskifte ved succession, ejerskifte ved gave, arv eller arveforskud eller skattefri virksomhedsomdannelse.

Kilde: Virksomhedsguiden.dk