Plantedag 2025 | Hvede
Hveden er under lup, når vi inviterer til årets Plantedag i forsøgsmarkerne i Ringsted – en dag spækket med ny viden, skarpe observationer fra marken og praktiske erfaringer, du kan tage direkte med hjem og bruge i din egen mark.
Vi dykker ned i alt fra sortsforsøg og ukrudtsstrategier til gødning og halmens rolle i den grønne omstilling. Du får bl.a. indsigt i:
- Valg af hvedesorter: På dagen gennemgås de nyeste – hvad er på vej ind og ud?
- Græsukrudt i hvede: Bedste og billigste bekæmpelse af græsukrudt i hvede, med eksempler på problemerne.
- Såtidsforsøg i 10 hvedesorter: Hvilke sorter egner sig bedst til tidlig eller sen såning?
- Sorte golde aks og gule blade: Er der risiko for, at vi ser det igen? Hvad viser forsøgene?
- Halm – pyrolyse – biokul: Halm er blevet mere værdifuld, vi ser på de korte og lange sorter af rug, triticale og hvede. Er pyrolyse en løsning?
- Vårbyg sået i efteråret: Fordele og ulemper – vi ser på 3 såtider, sammenlignet med vårbyg sået i marts.
- Gødningsmarkedet i forandring.
Plantedagen byder på rundvisninger i grupper med konsulenter fra VKST og du får mulighed for at møde forskellige firmaer.
Kort sagt: Hvis du dyrker hvede, eller bare gerne vil være opdateret på det nyeste i marken, er Plantedagen ikke til at komme udenom.
Plantedagen er som altid gratis, og alle interesserede er velkomne. Markvandringen rundes af med sandwich, kolde forfriskninger og hyggeligt netværk med naboer, kolleger, konsulenter og branchefolk
Arrangementet kræver tilmelding senest den 16. juni.