Økologi - Tæt På
Økologi - Tæt På
Bliv en del af et unikt netværk, hvor økologiske landmænd på Fyn matches direkte med fynske fødevarevirksomheder, restauranter og destillerier for at skabe den bedste forretning for begge parter.
Det er gratis at være en del af netværket, og du skal intet andet gøre end at komme med dine ønsker – vi formidler kontakten til den landmand eller den fødevarevirksomhed, der passer bedst til dig.
Få en unik mulighed for at møde din nye leverandør eller aftager. Har du ledige marker, der kan bruges direkte af restauranten, eller vil dine spisende gæster gerne smage nye sorter? Del dine behov og tag første skridt på vej imod en ny aftale.
Program
12.30-13.00 Indskrivning og let anretning serveret af Steensgaard
Kom og nyd de smukke rammer på Steensgaard Herregård. Der bydes på lette økologiske anretninger fra Steensgaards slagterforretning
13.00-13.20 Velkomst v/Peter Mejnertsen, afdelingsleder Velas Økologi
Peter Mejnertsen inviterer til en dag helt tæt på økologien. Peter pitcher konceptet "Økologi - Tæt På" - et fødevarenetværk i det fynske. Kom og lad os sammen styrke den økologiske værdikæde til fordel for dig!
13.20-13.30 Henrik Severin, godsinspektør på Steensgaard
Henrik giver os en introduktion til bedriften. Steensgaard er igang med en større udvikling af deres forretningseventyr. Vi glæder os til at blive taget med på rejsen og høre om, hvad fremtiden byder på.
13.30-13.50 Anders Nicolajsen, seniorkonsulent hos Landbrug & Fødevarer
Anders fortæller os om forbrugerne og adfærden inden for økologien. Vi vil blive præsenteret for værdiskabende fakta direkte fra en af de skarpeste indenfor foodservice. Anders har fingeren på pulsen når det gælder direkte afsætning - det kan komme dig til gode!
Lyt med og bliv klogere på, hvad der vinder indpas.
13.50 Kaffe og kage
Der serveres et udsøgt stykke kage til kaffen.
14.15-14.45 Indlæg
- 14.15 Gitte Breum, chef for mad og måltider i Odense Kommune
Gitte arbejder hver dag for at sætte lokale og økologiske fødevarer på dagsordenen i køkkenet i Odense Kommune. I dag står hun klar til at give os indsigt i det store arbejde, Odense Kommune gør, for at samarbejde med de lokale økologiske producenter på Fyn.
- 14.30 Ingeborg Jespersen Pauls - Vild Hvede
Ingeborg fortæller os om, hvordan det er at være lokal producent på Fyn. Så er du nysgerrig på gode, lokale, økologiske råvarer i bedste forstand, og vil du samtidig vide, hvordan Vild Hvede har gjort idé til virkelighed, uden at gå på kompromis med deres vision og syn på økologien? Så glæd dig!
14.45-15.20 Speeddate og netværk med din fremtidige samarbejdspartner.
Det er tid til at netværke og mærke essensen af, hvad "Økologi - Tæt på" kan. Mød dit nye match eller lad dine kollegaer vide, hvad du søger.
- Ingebor Jespersen Pauls, Vild Hvede
- Café Kosmos
- Ditte Jørgensen, Roskilde Højgaard
- Velas
- Indmeldelse i "Økologi - Tæt På"
15.20 Afrunding og tak for idag v/Velas
Pris
Selve medlemskabet af netværket, Økologi Tæt På, er gratis.
Det koster 150 kr. at deltage i eventet (forplejning mv.)
Tilmelding
Tilmeld dig senest tirsdag d. 1. november til Stine Rosenvanger fra Velas Økologi på tlf. 2519 6787 eller email: stro@velas.dk
Vi glæder os til at se rigtig mange til en inspirerende eftermiddag på Steensgaard Herregård!




































