Den 18. januar er der klima på skoleskemaet i Billund.

Her inviterer videncentret Seges Innovation, Forenet Kredit og Nykredit sønderjyske landmænd til en storstilet klimadag, hvor de kan blive klogere på klima-dagsordenen og lære at sænke deres klimaaftryk med landbrugets klimaværktøj ESGreen Tool, der blev lanceret i marts 2022. 

Klimadagen afholdes hos rådgivningsvirksomheden Sagro i Billund. 

Fra Forenet Kredits side er der store forventninger til klimadagen og klimaværktøjet ESGreen Tool, der blev lanceret til de danske landmænd i marts 2022.

- Vi tror på, at klimavenlige landbrug er konkurrencedygtige landbrug, og derfor håber jeg, at mange vil tage godt imod de nye muligheder, siger vicedirektør Karsten Beltoft fra Forenet Kredit.

Tilmelding kan ske på www.tilmeld.dk/klimadag/sagro-billund-18-jan, og det er gratis.