- Krondyrene er smukke og flotte at kigge på. De giver jægeren en fantastisk jagtoplevelse, men de giver også landmanden søvnløse nætter og hovedpine, fordi de store bestande æder sig gennem afgrøderne på store arealer hvert år.
Sådan lyder det fra Djursland Landboforening, der inviterer til et aftenarrangement om emnet. Det foregår torsdag den 21. september.
Aftenen starter klokken 18.00 hos gårdejer Henrik Henningsen i Tustrup ved Allingåbro, som vil fortælle om, hvad det giver af problemer for ham at have en stor krondyrbestand i området.
Herefter går turen til Fjerupgårde Forsamlingshus, hvor vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus vil fortælle om regulering af krondyrsbestanden, hvordan afgrødeskader i øvrigt kan reduceres, lovgivning m.v.
Aftenen sluttes af med grillpølser af krondyrkød, kaffe samt kage.
Tilmelding er nødvendig.