Der bliver mulighed for at se og høre om alt fra alternativ energi til boligen i form af flisfyr og varmepumper til afkalkningsanlæg og hybridbiler, når Urhøj lørdag den 1. september klokken 11 til 15 holder åbent hus i Gørlev, og det glæder indehaver Tom Johansen sig til.

- Mange af vores kunder ser jeg ikke i løbet af året. De ringer og bestiller et arbejde, og jeg taler med dem i telefonen, mens det ofte er nogle af mine ansatte, der kommer ud til kunden og udfører arbejdet. Med et åbent hus får såvel nuværende som potentielle kunder og jeg muligheden for at hilse gensidigt på hinanden, fortæller Tom Johansen.

Videre fremhæver Tom Johansen, at man på åbent hus-dagen har en oplagt mulighed for at se de mange gode tilbud i virkeligheden – og ikke kun på nettet, ligesom man kan møde nogle af de mange leverandører til Urhøj.

- Mange af vores samarbejdspartnere og leverandører vil være her som udstillere, og dem får vi også mulighed for at få en god snak med. Det når vi sjældent i hverdagen.

Læs mere om åbent hus hos Urhøj i LandbrugØst nummer 33 2018.