Årsmøde for kvægbrugere

Kvægbrugsudvalget i Djursland Landboforening inviterer til beretningsmøde tirsdag den 19. februar kl. 19.30 på landbocentret i Følle.

Formanden for kvægbrugsudvalget gårdejer Mogens Hjort Jensen aflægger beretning, og herefter er der valg til udvalget.

På valg er: Mogens Hjort Jensen, Grenaa, Jacob Thomsen, Ørum Djurs og Henrik Henningsen, Allingåbro. Henrik Henningsen modtager ikke genvalg. 

De øvrige i udvalget er Jesper Lykke Andersen, Grenaa, og Mogens Vetter Jensen, Tøjstrup.

Efter kaffen er der indlæg ved ved afdelingsleder Carsten Sørensen, som fremlægger regnskabstal for 2018 og taler om likviditet 2019.

Herefter indlæg ved kvægkonsulent Tom Vestergaard, som gennem inspirationstur til USA sætter fokus på lave celletal – ventilation og yversundhed.

Slutteligt er der indlæg ved mælkeproducenten Mikael Nonbo, som sammen med to andre i et I/S driver low-cost mælkeproduktion med fokus på stor andel af hjemmeavlet foder.

Alle interesserede er velkomne.

Lantmännen vil tilbagebetale 156 millioner svenske kroner

Foderstofselskabet Lantmännen er godt tilfreds med resultatet i 2018, selvom det er lavere end sidste år på grund af tørken og en lavere ethanolpris.

Lantmännens resultat for 2018, efter finansiering, m.v., udgør 1,387 milliarder svenske kroner i forhold til sidste års resultat på 1,552 milliarder svenske kroner.

Bestyrelsen foreslår en tilbagebetaling og tillægsbetaling på 1,5 procent (2,5) ved handel med Lantmännen Lantbruk Sverige og en tilbagebetaling på 0,5 procent (0,5) ved køb fra Lantmännen Maskin og Swecons svenske virksomhed.

I alt udgør forslaget om tilbagebetaling og tillægsbetaling 156 millioner svenske kroner (245). Herudover foreslår bestyrelsen et udbytte på 8 procent (9) på det nominelle aktiebeløb på i alt 213 millioner svenske kroner (222) og en bidragsemission på 250 millioner svenske kroner (100). I alt udgør det foreslåede udbytte 619 millioner svenske kroner  i forhold til sidste års ordinære udbytte på 567 millioner svenske kroner.

Det foreslåede udbytte er det højeste i Lantmännens historie.

Landbrugssektoren i selskabet viser et betydeligt lavere resultat end året før: 197 millioner svenske kroner (337), hvilket skyldes den lave kornhøst i 2018.