Flere store danske virksomheder, inklusive Danish Crown, har sat sig ambitiøse mål for bæredygtighed og klimaneutralitet.

Men hvad indebærer det egentlig? Det vil Danske Svineproducenter gerne sætte til debat på et møde på mandag.

- Danske Svineproducenter mener, det er vigtigt for os alle at få styr på, hvad ord som bæredygtighed og klimaneutralitet er for en størrelse. Det er vigtigt, at I får mulighed for at debattere disse begreber, som er kommet for at blive.

- Derfor har vi i år valgt at sløjfe vores traditionelle medlemsmøder til fordel for et stort debatmøde, som er for alle svineproducenter, lyder det fra producentforeningen.

Program

På mødet kommer deltagerne til at høre om FN’s verdensmål.

Lars Albertsen, global salgsdirektør i Danish Crown Pork, vil fortælle om bæredygtighed og klimaneutralitet ud fra et markedsperspektiv.

Efter en markedsorientering fra Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Danske Svineproducenter, vil Tom Axelgaard, der er direktør og aktionær i Goodvalley A/S, fortælle, hvordan den store, internationale virksomhed er blevet klimaneutral.

Endelig vil Christian Fink Hansen, sektordirektør i Seges Svineproduktion, komme ind på aktuelle faglige problemstillinger.

Mødet finder sted på mandag den 27. maj kl. 11.30 til 17.45 i Messe C, Venstre Ringvej 101, 7000 Fredericia.

Tilmeldingsfrist er på søndag kl. 12.

mip