Et af tidens helt store emner – både i valgkampen og i folks almindelige snak med hinanden – er klima. Og det er en central baggrund for et arrangement, som foreningen Danske Halmleverandører afholder torsdag den 20. juni klokken 16 hos Heden Maskinforretning ved Ringe.
- Meget halm bliver allerede nu udnyttet som en CO-neutral energikilde. Men hvert år er der alene her i Danmark to millioner tons halm, som ikke bliver udnyttet, men bare får lov at blive liggende på marken. De to millioner tons kunne man i stedet bruge til brændsel, til fremstilling af etanol, til produktion af biogas eller til andre klimavenlige formål, påpeger Danske Halmleverandørers formand, Hans Stougaard, Flemløse, forud for mødet, hvor flere kyndige folk fortæller om de mange muligheder for anvendelse af halm til gavn for klimaet.
Foruden dette møde på Fyn den 20. juni arbejder Danske Halmleverandører tillige på at afholde et tilsvarende møde på Sjælland, et på Lolland-Falster og to i Jylland.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.