Turen til Tyskland

LandbrugFyn arrangerer i samarbejde med den erfarne rejseleder Poul Jensen en uges busrejse til Tyskland.

Du har nu muligheden for at komme med på en landbrugs- og kulturrejse til Tyskland, som LandbrugFyn og rejseleder Poul Jensen arrangerer.

Der er fokus på både kultur og landbrug på turen, som varer fra den 22. til den 27. september.
I Hamborg startes lørdag med en tre timers guidet rundtur med dansktalende guide.

Søndag morgen starter i det royale hjørne med et besøg på Berleburg Slot, hvor HKH. Prinsesse Bennedikte af Danmark har hjemme. Slottet har blandt andet 15.000 hektar skov og betegnes som en af Tysklands største skovejendomme. Der vil blandt andet være en rundvisning på slottet.

Bussen kører herefter mod Mannheim, hvor dagen slutter af med ølsmagning på et lokalt bryggeri.
Mandag starter på John Deere fabrikkerne i byen. Her vil der være en guidet rundvisning, som fortsætter på deres museum.
Herefter er der bedriftsbesøg på et planteavlsbrug.

Besøg på teknisk museum

Tirsdag er sat af til en heldagstur på det tekniske museum i Sinsheim. Det er et enormt stort og verdenskendt museum fyldt til bristepunktet med alt fra landbrugsmaskiner, sportsbiler og motorcykler til damplogomotiver, formel 1-legender og fly. Det er blandt andet det eneste sted i verden, hvor man kan se Condordeflyet og det russiske Tuppelev-fly side om side.

Næste dag gælder det »Mercedes-byen« Stuttgart, hvor vi besøger det nye museum på 16.500 kvadratmeter. Museet er i ni niveauer og præsenterer en bilhistorie på 125 år, med over 160 køretøjer og 1.500 udstillinger.

De 125 års bilhistorie skylles ned med en vinsmagning.

Dagen efter går turen igen mod Danmark. På hjemturen besøger vi et traktormuseum, som primært viser tyske traktorer, men også nogle fra andre lande.

Turen koster 5.900 kroner, og ved spørgsmål og tilmelding til turen kan Poul Jensen kontaktes på 40 86 53 93 eller pdj@gmail.dk.

 

Læs også