Åbent Hus med masser af handler

Schrøders Eftf. M. P. Maskincenter slog dørene op til åbent hus arrangement, hvor mange af maskinerne fik et >>solgt<<-skilt i forruden.

I Drengsted nær Skærbæk kunne Schrøders Eftf. M. P. Maskincenter igen byde velkommen indenfor til åbent hus, hvor duften af grill og gode handler var på dagsordenen.

Værkstedet var fyldt godt op af både unge og ældre, og serveringen af kolde øl og sodavand og varme grillpølser gik strygende.

Samtidig gik der ikke længe, før adskillige maskiner havde et »solgt«-skilt i forruden.

Inde i værkstedet havde maskinforretningen gjort klar med en lang række maskiner, og midt i det hele stod en eldrevet maskine, som alle, der havde lyst, kunne prøve af. 

Schrøders Eftf. M.P. Maskincenter har over 50 års erfaring med salg og service af entreprenør- og landbrugsmaskiner og har markvanding og gyllehåndtering som et af sine specialer.

Forretningen er særligt stolt af sine New Holland-maskiner og har eget værksted. 

Flere af forretningens samarbejdspartnere var til stede, og der var tydelig fredagsstemning hele vejen rundt - lige fra butik til værksted til lager og udenfor.

Læs også