Årets traktor i Heden

Denne store Fendt 942 Vario, som er »Tractor of the Year 2020« i Europa, kunne ses ved åbent hus-dagene i Heden Maskinforretning. Foto: Erik Hansen
Traditionen tro havde Heden Maskinforretning mange besøgende ved de to åbent hus-dage i forrige uge.
- Vi er rigtig godt tilfreds med fremmødet, både af de mange fynske landmænd, og fra Jylland og Als, hvor vi også har en afdeling. Der var en positiv stemning, og i forbindelse med arrangementet fik vi blandt andet solgt tre nye Massey Ferguson traktorer og flere brugte traktorer og maskiner, fortæller salgschef Søren Bertelsen i telefonen, på vej ud til kunder, som ved åbent hus-dagene var interesseret i nyt sågrej.