Ovethi indviede det nye store dækcenter, hvor der serviceres alle former for dæk.

Da Ovethi – Dansk Dæk Service indviede det nye store dækcenter i Ringe, var det med denne monstertruck med brede landbrugsdæk som blikfang.

Centret er indrettet i lejede lokaler, som Bergholdt Bus sidste år opførte ud til motorvejen.

Dækcentret har det mest moderne udstyr og et stort dæklager. Der er plads til større landbrugsmaskiner, ligesom en servicebil kører ud fra det nye center.

- og hegn til hele landet

Forårets komme er traditionen tro lig med to dages åbent hus hos PIT Hegn, som nu sælger landbrugshegn, sikringshegn og smedejernslåger i hele landet gennem grossister eller direkte til kunderne.

- Vi har haft kunder helt fra København og forespørgsler fra hele landet. Også rigtig mange kunder her i butikken, lød det fra direktør og indehaver Thomas Bentsen (billedet), da PIT Hegn i forrige weekend afviklede åbent hus.

Han oplyser, at virksomheden i dag har to egne jyske afdelinger, og ellers afsætter hegnsartiklerne til både landbrugsformål, virksomheder og private gennem hegnscentre som grossister eller direkte til kunder. Hegnfirmaet har tre sælgere kørende i hele landet, og direktøren melder om et godt aktivitetsniveau.