Stort rykind hos Bay Christensen

Mange besøgende til åbent hus hos Bay Christensen i Rønnede.

ÅBENT HUS Maskinforretningen Bay Christensen A/S i Rønnede har hvert år omkring nytår et åbent hus-arrangement, der altid tiltrækker mange gæster fra nær og fjern.

Det var også tilfældet denne gang, hvor der var besøgende fra store dele af landet og sågar også besøg fra Sverige.

Mange fabriksnye maskiner var sat ned i dagens anledning, og traditionen tro medførte det, at der var godt gang i handlerne.

De mange gæster benyttede sig naturligvis også af muligheden for at få lidt vådt og tørt i pølsevognen, og snakken gik livligt ved bordene og i mindre grupper mellem maskinerne.

jhal

Læs også