Tørken i fokus ved grovfoderdagen

Både majs og græs tørster efter vand, og derfor bliver grovfoderhøsten på Fyn mindre i år.

Tørken havde sat sit tydelige spor i demonstrationsarealet med græsblandinger bag det nye staldafsnit på Gelstedgaard. Til venstre er planteavlskonsulent Hans Erik Larsen fra Velas i gang med at informere om de nye EU-tilskudsmuligheder for græsmarker på to år og ældre. Som indledning på grovfodermødet gav Lars Thorø fra DLG et indblik i det aktuelle råvaremarked. Blandt andet nævnte han, at tørken vil bevirke stor mangel på majs. Det vil meget vel kunne betyde stigende kornpriser senere på året.

Det højeste ønske var nedbør, da fynske kvægfolk tirsdag den 6. september var samlet til grovfodermødet på Gelstedgaard. Om ønsket vitterligt blev opfyldt. vides ikke i skrivende stund selvsamme dag, men vejrudsigten lovede i det mindste op til 40 millimeter regn i de næste dage.

Både de fynske græsmarker og majsarealer tørstede i den grad efter vand, hvilket da også var det store emne ved mødet. Således har det tredje slæt græs måtte udskydes, og flere steder var høsten af de tidlige sorter og allerede visne majsmarker i gang.

Det satte da også sit præg ved mødet, der traditionen tro var arrangeret af Velas og DLG. Således manglede flere maskinstationsfolk og landmænd, som derhjemme enten var i færd med majshøsten eller det besværlige efterårsarbejde i den tørre jord.

Vent med høsten, hvis der kommer regn

- Får vi 15-20 millimeter regn, er der grund til at vente nogle dage med at høste majs, som stadig har grønne blade. Det kan få væksten i gang igen, og betyde et større stivelsesindhold, lød rådet fra planteavlskonsulent Anders Christiansen fra Velas.

Samtidig sænkes tørstofindhold måske med fem procent, og derfor advarede han mod at høste majs for tidligt efter nedbør.

Generelt forventer han et mindre majsudbytte, selvom nedbør endnu kan nå at rette op på de senere majssorter.

- Vi ser store variationer på Fyn, og også i den enkelte mark er der udsving fra tørre pletter til lavninger, hvor majsen er grøn. Også når det gælder kvaliteten, vil det varme klima koste i år - i form af dårligere cellevægge i stængel og kolber, som bevirker en ringere fordøjelighed i ensilagen, vurderer den fynske majsekspert.

Mindre grovfoder

Derfor må det forventes, at grovfodermængden både hvad angår majs- og græsensilage bliver mindre i år. Nogle kvægbrugere har dog en del ensilage fra sidste års gode grovfoderhøst. Til gengæld er arealerne af samme grund skåret ned i denne sæson.

Skal Anders Christensen pege på fordele ved den fremskyndede majshøst, så er kørselsforholdene i markerne gode, og der bliver mulighed for eventuelt at så vintersæd efter majsen.

- Men i sidste ende drejer det sig om økonomi gennem et optimalt foder. Og det kommer det til at knibe med efter den ekstreme tørke.

Tørkeresistens

På grovfodermødet gennemgik Martin Mikkelsen fra Seges og Jens Bagge fra Sejet de ikke mindre end 22 parceller med forskellige majssorter på demonstrationsarealet på Gelstedgaard.

Og i sagens natur kom de to eksperter også ind på tørken og dens indvirkning på de enkelte sorter.

- Majs har generelt ikke behov for samme mængder vand som andre afgrøder, og på den måde har majs en bedre tørkeresistens. Men deciderede tørkeresistente sorter kan vi ikke pege på, og der er heller ingen sortsafprøvninger for tørke. Kun kan vi konstatere, at de helt tidlige sorter står af i et år som i år, påpegede Martin Mikkelsen overfor de halvt hundrede fremmødte ved majsparcellerne.

Puds de tørre græsmarker

Når det gælder græsmarkerne, giver tørke om end endnu større udfordringer. I de anlagte parceller i græsarealet bag det nybyggede staldafsnit på Gelstedgaard gennemgik Velas-konsulenter sammen med fagfolk fra DLF mulighederne for trods alt at hente foderenheder i tørkeår.

En løsning kan være iblanding af det hårdføre strandsvingel og rajsvingel. Også dyrkning af lucerne blev anført som mulighed.

- Med udsigt til regn kunne det være en idé at gå hjem og pudse græsmarken af for de lange tynde rajgræsstængler. Det kan give flere blade til det sidste slæt, lød rådet fra DLF-konsulent Gurli Klitgaard.

Tilskud til ældre græsmarker

Næste år træder den nye EU-reform, CAP 23, i kraft. Den betyder mere brak og tre meter bræmmer, men også mulighed for tilskud til miljø- og klimavenligt græs.

Til toårige og ældre græsarealer, både i omdrift, permanent eller varigt græs, vil der nu kunne søges om tilskuddet på 1.500 kroner pr. hektar. Formålet er at binde mere kulstof i jorden, mindre udvaskning og mere biodiversitet.

- Umiddelbart betyder det også færre omkostninger. Til gengæld vil græsmarken falde i udbytte, og forfrugt-effekten til de efterfølgende afgrøder med kløvergræssets efterladte kvælstof i jorden vil mangle, påpegede planteavlskonsulent Hans Erik Larsen, da han i græsmarken ved grovfodermødet i tirsdags gennemgik de nye EU-regler.

Læs også