Der er muligheder indenfor frugt- og grøntavlen

Der er spændende udfordringer ved at producere frugt og grønt, og det kan samtidig også være økonomisk attraktivt. Som i alle boligprogrammerne på TV er kodeordet beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, hvis ønsket er lokalsalg.

Kartoffelhøst byder oftest på høje udbytter i god kvalitet til mange formål. Arkivfoto

Inden for frugt og bær er jordbærproduktion blandt højværdiafgrøderne. Arkivfoto. Jordbær er en arbejdskrævende afgrøde, men også en populær sommerspise i Danmark. Arkivfoto Grønne asparges er blandt højværdiafgrøderne inden for grøntsager. Arkivfoto

Af Dan Haunstrup Christensen, rådgiver, HortiAdvice

FRUGT & GRØNT Frugt- og grøntproducenter adskiller sig som alle andre fra hinanden: Fra kæmpestore virksomheder med hundredvis af ansatte til små jordbæravlere uden ansatte og selvpluk.

Det kræver megen risikovillig kapital at mase sig ind blandt de store. Til gengæld er der i nogle egne af landet gode muligheder for at bygge en virksomhed op på lokalt salg af f.eks. jordbær eller andre højværdiafgrøder.

Det kan være som supplement til eksisterende planteavl eller f.eks. erstatning for mælkeproduktion på en lidt for lille og nedslidt kvæggård.

Hvad mangler på din egn?

Før du kaster dig ud i produktion af jordbær eller andet, er det vigtigt, at du ser dig omkring. Hvad mangler på din egn? Ligger der en stor gårdbutik med mange jordbær og asparges 3 km væk, så er det måske ikke den bedste ide at kopiere konceptet.

Dernæst bør du se indad. Hvad har jeg mulighed for at producere på netop min jordtype og i mit lokalklima, og hvordan ligger gården placeret i forhold kunderne?

Jordbær og asparges

Jeg ser i al fald to produkter, som er værd at give lidt opmærksomhed. Det ene er en klassiker, nemlig danske jordbær.

Det andet er et nyt bekendtskab, som gennem de senere år har øget arealet med 10 procent hvert år, og som danske forbrugere er begyndt at få øjnene op for, nemlig asparges.

Disse to højværdiafgrøder kan danne rygraden i en gårdbutik/lokalsalg suppleret af nye kartofler og andre grønsager.

Kommuner med få jordbær

I 2017 lavede vi i HortiAdvice et lille studie over, hvor i landet der dyrkes jordbær. På kommuneniveau talte vi antal avlere og antal hektar.

Det overrasker nok ingen, at der er masser af jordbær på Sydfyn, Als, Samsø og Sydsjælland, men det er overraskende, at der slet ingen jordbær dyrkes i f.eks. Horsens kommune med sine 86.000 indbyggere, eller at der kun er 0,5 hektar jordbær på Bornholm med 40.000 fastboende + tusindvis af turister i sommerperioden.

Endnu et eksempel er, at der i Aarhus og de nærmeste kommuner med en halv million indbyggere tilsammen kun dyrkes 29 hektar jordbær, hvilket er 2 procent af den danske produktion. Så der findes oplagte markeder nogle steder.

At der er muligheder, er ikke det samme som at sige, at pengene er lettjente. Der skal investeringer, forberedelse, lærdom og ikke mindst tålmodighed til. Der går tid, før kunderne for alvor opdager, at du eksisterer, så at kaste sig over jordbær, asparges eller en tredje kultur er ikke et quickfix for en bedrift med dårlig økonomi.

Før du går i gang

Hvordan dyrker man så jordbær i år 2020? Selvom flere dyrker jordbær i substrat og i tunneller, dyrkes hovedparten af de danske jordbær fortsat traditionelt ude i markjord.

Når man dyrker i markjorden, planter de fleste småplanter i maj måned, og der plukkes ikke det første år. Dernæst plukker man på planterne i 2-3 år. Jordbær kan vokse på de fleste jordtyper, men de tåler ikke vandlidende jorder. De er samtidig også ømfindtlige overfor vandmangel, så mulighed for vanding er nærmest en betingelse.

Inden du for alvor går i gang, skal du også investere i nogle maskiner, blandt andet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som vi i stigende grad bliver afhængig i de kommende år. Derfor vil rækkefræser og radrenser stå på ønskesedlen.

Ligeledes er der behov for en ordentlig sprøjte, hvis du skal dyrke konventionelle jordbær. At bruge en traditionel markbom giver dårlig dækning nede i de tætte jordbærplanter, og det er ikke optimalt til dyre midler, hvor en sprøjtning let koster 1.000 kroner pr. hektar. Inden du går i gang, skal du også forholde dig til andre ting som halmudlægning, bolig til plukkere, afsætning af bærrene, aftaler med lokale supermarkeder osv.

Så, hvis du vælger at debutere som jordbæravler, vil der være en hel del ting at tage stilling til de første år.


Asparges - en spændende kultur

Arealet med asparges er 5-doblet gennem de sidste 10-15 år, og de dyrkes både hos store avlere, som sælger til supermarkederne, og hos mange mindre avlere med gårdbutikker.

Det er de grønne asparges, som dominerer. Dem kender forbrugerne, og det er de enkleste at producere for avlerne, men noget tyder på, at danske forbrugere også er ved at få øjnene op for de hvide.

Grønne asparges kan du dyrke på flere jordtyper, men lige som med jordbær gælder det, at jorden ikke må være vandlidende. Rødderne kommer dybt ned og har ikke godt af at stå under vand. I første omgang skal der ikke så mange investeringer til for at komme i gang – ud over planterne – men bliver arealet større, end du kan afsætte i en mindre gårdbutik, kommer der investeringer i form af høstevogne, kølelagring, beboelse til ansatte m.m. 

De store udfordringer, når det kommer til grønne asparges, er at holde marken ukrudtsfri i mange år. Indtil juli har planterne ingen top og først et godt stykke hen på sommeren konkurrerer toppen med ukrudtet om lyset. Samtidig er udvalget af godkendte herbicider ret begrænset, så man skal ikke sove i timen.

De første år vil man sandsynligvis også opleve ubalance mellem produktion og afsætning, og det kan selvfølgelig give nogen frustration, når man den ene uge oplever at have for mange asparges og den næste uge for få.


Andre højværdiafgrøder

Der er selvfølgelig flere andre afgrøder, som også kan være interessante alt afhængig af, hvad markedet i lokalområdet kan aftage. Interessante højværdikulturer kan være tidlige kartofler, plukærter og moreller men også andre.

Uanset hvilke afgrøder, man vælger, skal der prioriteres en palet som gør, at omsætningen, arbejdsmængden og arealet på lang sigt er bæredygtig, både for én selv og gårdens areal.

Noget man som grønsags- eller bærproducent skal vænne sig til er, at man ikke kun er produktionsansvarlig, man er også sælger. Et godt råd er at markedsføre sig på kvaliteten og udvalget, ikke prisen.

Vænner du først kunderne til lave priser, kan det være vanskeligt at komme op i pris igen, uanset kvaliteten. I nogle gårdbutikker ser man, at det er overraskende høje priser, som forbrugerne er villige til at betale for nogle produkter, men så skal produkterne også ubetinget være af høj kvalitet.


Forbered dig godt

Der er desværre ingen nyere kalkuler indenfor frugt- og grønsagsavlen. Ved at undersøge priser og gætte på tidsforbrug kan man lave overslag på investeringer og omsætninger, men alle gårde er forskellige, så noget generelt er vanskelig at lave.

Fælles for alle kulturer, man kan finde på at dyrke, gælder det: Forbered dig godt! Der er høje etableringsomkostninger forbundet med dyrkningen og ofte meget manuelt arbejde i forhold til klassisk landbrug. Derfor skal man lave sine lektier på forhånd, men så kan man også stå med et godt resultat til sidst.

Læs også