665 landmænd i Danmark, Norge og Sverige har for nylig udtalt sig til Yara om deres forventninger til teknik og brug indenfor præcisionslandbrug samt om hvilke forhold, der i øjeblikket begrænser metoden i praksis.

Undersøgelsen tegner et billede af et dansk landbrug, der generelt er på forkant, når det kommer til præcisionslandbrug. I hvert fald var kun 35 procent af de adspurgte landmænd, der ikke anvender én eller anden form for teknologier til præcisionslandbrug, ligesom kun 19 procent svarer, at de ikke har det store kendskab til disse teknologier.

Derudover viser undersøgelsen, at 75 procent af de adspurgte landmænd kunne forestille sig at anvende præcisionsteknologi til gradueret gødskning, ligesom 73 procent gerne så det mere anvendt til bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i afgrøderne.

Kræver rådgivning

Seges’ udviklingsdirektør Jakob Lave har kigget på resultaterne, og han ser kun fordele i landmændenes holdning til præcisionslandbrug.

- Det rummer kæmpe potentialer for dansk landbrug, hvor vi blandt andet allerede nu ser robotter køre rundt ude på marken, imens sensorer sikrer optimal tildeling af kvælstof til afgrøderne.

Men ligesom de skandinaviske landmænd i undersøgelsen er interesserede i gødskningsformen, så svarer de også, at de har behov for hjælp til at komme i gang med at udnytte teknologiernes muligheder.

Og det er Lars Hindbo, der har speciale i gødning og præcisionslandbrug hos Yara, helt enig i. Han genkender, at den rette rådgivning er afgørende for at opnå en optimal gødskning fra start.

- Tag eksempelvis Yara N-sensor – vores mest kendte præcisionsværktøj, som er udviklet til at bestemme afgrødernes N-status. Når du programmerer maskinen, er det afgørende, at din viden om maskinteknik suppleres med kendskab til planternes vækststadier, så de kan få den bedst mulige næring. Her kan den tekniske knowhow ikke stå alene, hvis du vil sikre dig den mest optimale gødningsproces, pointerer han.

 

Planter