Bednar træder ind i et nyt såmaskinesegment med præsentationen af Matador MO 6000. Maskinen er endelig klar til produktion efter intense test, som blandt andet er udført i Danmark.
Der har været nul-serier på markerne i Danmark, og det er ikke gået helt ubemærket hen, men nu er Bednar endelig klar med produktionsudgaven af deres Matador MO 6000, som præsenteres i denne uge på Agritechnica.
Den tjekkiske såmaskine, som Danish Agro Machinery har importen af, er et friskt pust i denne kategori af såmaskiner, og salgs- og produktchefen har en forventning om, at forhandlerne er klar til at køre demo med maskinen til foråret.