Nu kan dæktrykkes let testes - også i marken
Ploveksperten har fået to stjerner for virksomhedens håndholdte dæktryksmåler, der gør det lettere at kontrollere dæktryk – også selv om det foregår ude i marken.

- Man kan fylde luft i, mens man tanker, eller lave andre ting imens, siger Andreas Thorsager (billedet) om den australske måler, der forhandles i Danmark af Ploveksperten. Foto: Per Jørgensen
Med den automatiske dæktryksmåler fra Ploveksperten ApS skal man ikke tænke på, hvornår der er kommet nok luft i dækket – det klarer måleren selv.
Produktchef for Ploveksperten, Andreas Thorsager, fortæller om en landmand, som skulle fylde luft i hjulene på traktoren. Han blev forstyrret af en alarm i stalden og mente, at han kunne nå tilbage, inden dækket var tilpas fyldt op. Det kunne han ikke.
- Dækket eksploderede og trykket fik porten til at sprænge ud, fortæller Andreas Thorsager.
Så galt går det heldigvis kun sjældent, og havde kunden på det tidspunkt haft en Jamec Pem automatisk dæktryksmåler, var det aldrig sket.
Måleren sættes på dækket, man indtaster det ønskede tryk, og måleren stopper selv, når den rammer det præcise dæktryk.
- Man kan fylde luft i, mens man tanker, eller lave andre ting imens, fortæller Andreas Thorsager om den australske måler.
Måleren koster 2.200 kroner plus moms, og Ploveksperten har solgt 80 målere allerede nu.