Gefion sikrer en stor sejr for lodsejernes retssikkerhed

Miljø- og Fødevareklagenævnet har givet Gefion medhold i en sag mod Egedal Kommunes fællesregulativ for Værebro Å.

Rådgivningsfirmaet Niras har lavet regulativet for Egedal Kommune og blandt andet rådgivet kommunen til ikke at lave ekstraordinær grødeskæring i Værebro Å. Egedal Kommune skal nu starte forfra og lave et nyt regulativ, og Gefion håber, at den nordsjællandske kommune vil inddrage alle interessenter i det videre forløb.

VANDLØBSSAG Tilbage i 2017 klagede landboforeningen Gefion til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Egedal Kommunes fællesregulativ for Værebro Å. Nu er afgørelsen kommet, og den giver Gefion medhold i, at fællesregulativet ikke lever op til loven.

- Afgørelsen er en stor og principiel sejr for lodsejernes retssikkerhed, pointerer Gefion-formanden Torben Hansen, og fortsætter:

- Vi har fået slået fast, at det strider mod loven, når en kommune og deres rådgiver ikke ville give mulighed for at lave ekstraordinær grødeskæring i vandløbene, og samtidig går fællesregulativet langt ud over vandløbslovens rammer.

Skærer alle over en kam

Erik Hansen Blegmand, der er erhvervspolitisk konsulent i Gefion, oplyser, at det er rådgivningsfirmaet Niras, der har lavet regulativet for Egedal Kommune. Og som har rådgivet den nordsjællandske kommune til ikke at lave ekstraordinær grødeskæring, hvilket ikke overrasker Erik Hansen Blegmand.

- Andre kommuner har brugt samme rådgiver til at lave fællesregulativer for alle eller store dele af vandløbene i en kommune. Og linjen er den samme – rådgivere fortæller kommunerne, at det ikke er lovligt at lave ekstraordinær grødeskæring.

- Men det kan man selvfølgelig godt, når det beror på en konkret vurdering, og det er derfor, vi har fået medhold i vores klage, forklarer Erik Hansen Blegmand.

Ifølge den erhvervspolitiske rådgiver er den rådgivning, Niras giver, forældet. I dag handler det netop om at lave regulativer, der tager højde for det enkelte vandløbs særkende og behov i forhold til for eksempel vandplanerne og afvanding.

- Niras generaliserer i en tid, hvor der er brug for målrettet rådgivning og indsats i forhold til natur, miljø og afvanding i vandløbene. Og et fællesregulativ er det stik modsatte, hvor man skærer alle vandløb over en kam, påpeger Erik Hansen Blegmand.

Formuleret som påbud

Samtidig har Gefion fået medhold i, at man ikke kan lave et regulativ, der indeholder påbud. Flere af regulativets paragraffer var nemlig formuleret som deciderede påbud – for eksempel om, at der skal opsættes hegn ved vandløbet, hvis der er dyr, som græsser ned til vandløbet.

- Loven siger klart og tydeligt, at kommunen skal lave en konkret og individuel vurdering af en række forhold, for eksempel omkring hegning. Så det er kun positivt, at klagenævnet også giver os medhold på det punkt og tydeligt melder ud, at kommunen går for vidt, siger Torben Hansen.

Nu skal kommunen starte forfra og lave et nyt regulativ, og Gefion håber, at kommunen nu vil inddrage alle interessenter i det videre forløb, så der bliver ejerskab til det nye regulativ.

- Vi noterer os samtidig, at der har været kommunalvalg siden regulativet blev lavet. Der er kommet en ny formand for det ansvarlige udvalg, og det virker som om, at der er et større ønske om at inddrage lodsejerne, organisationer og ålaug i processen, slutter Torben Hansen.

Læs også