DLG Energi tilbyder renere brændstof

BRÆNDSTOF Efter en udbygning af forsyningskæden breder DLG Energi det renere GTL-brændstof ud til landbruget i hele Danmark. Dermed kan landmænd nu udskifte diesel med en ny, farvet variant af det naturgasbaserede brændstof, som kan sænke partikeludledningen med helt op til 38 procent.

- Bæredygtighed er højt på dagsordenen i DLG, og vi arbejder målrettet på at tilbyde vores kunder de mest attraktive løsninger, der er på markedet. Derfor er vi glade for, at vi nu kan levere GTL-brændstof over hele landet, siger Jesper Pagh, koncerndirektør i DLG.

Der er en række fordele ved at skifte fra almindelig landbrugsdiesel til GTL-brændstof, påpeger Claus Geisler Madsen, kommerciel direktør i DCC Energi, der i det daglige forsyner landbruget med brændstoffer og smøremidler gennem salgskanalen DLG Energi.

- Da produktet er lavet på naturgas, brænder det renere end diesel. Det nedbringer den lokale luftforurening til gavn for alle, der arbejder med og omkring dieselmaskinerne ude på markerne eller i stalde, siger Claus Geisler Madsen.

Som en af de første virksomheder i Danmark udskiftede DLG i 2017 selv traditionel diesel med GTL-brændstof. Først på sit store produktionsanlæg i Bårse på Sydsjælland og siden til lastbiler i resten af landet.

jhal

Læs også