God forberedelse på Kragerup Gods
Der er forårsfornemmelser på Kragerup Gods i Vestsjælland, hvor medarbejderne glæder sig til at skulle køre i marken igen.

Morgenmøde. Hver morgen samles de, der ikke er i gang langt ude i marken, og gennemgår hvad der skal ske i løbet af dagen. Alle byder ind, og der er også plads til en god historie, som bidrager til det gode kammeratskab i flokken.
BEDRIFT På Kragerup Gods nær Ruds Vedby nord for Slagelse er der – efter en våd og lun vinter – begyndt at ske lidt ude på markerne her i marts, hvor der også har været gang i markplanlægningen og drænarbejde.
- Vi har flere gange i vinterens løb forsøgt at komme i marken, så vi kunne få gang i drænarbejdet, men måtte opgive, fordi det var for vådt. Først i begyndelsen af marts kunne det lade sig gøre, fortæller driftsleder Søren Møller og fortsætter:
- Til gengæld har vi arbejdet på værkstedet og repareret på maskinerne. Og vi er altså endelig også kommet godt i gang med drænene, så vi er klar, når det hele pludselig starter op igen.
Søren Møller ved af erfaring, at når det hele først kører løs, gælder det om at være klar og godt forberedt.
Håb om minivådområder
Der sker meget på Kragerup Gods, hvor man også håber at komme i gang med at etablere minivådområder. Godsforvalter Olav Ditlevsen og Søren Møller har for nylig været til informationsmøde om emnet.
- Vi har nogle jordstykker, der ville være helt oplagte til etablering af sådan nogle minivådområder. Sort jord. Og med store oplande, hvor der er masser af tilstrømning fra de omkringliggende arealer, oplyser Olav Ditlevsen.
- Vi var, tilføjer han, derfor meget overraskede, da det viste sig, at de områder ifølge styrelsens kort ikke er markeret som egnede.
På det vestsjællandske gods håber man dog, det ender med, at der kommer en tilladelse i hus, selv om der indimellem virker til at være langt fra styrelsens skriveborde og ud til virkelighedens marginaljorder.
- Det er ærgerligt, når man nu gerne vil gøre noget for miljøet, at der så er en masse bureaukrati i vejen. Men vi håber, at det også er indlysende for dem, at det vil være et godt projekt, når vi kommer lidt længere med det, siger Olav Ditlevsen, mens Søren Møller er i fuld gang med at tegne i markkort på computeren.
Tastearbejde før sæsonen
- Vi har lige købt en ny, selvkørende sprøjte. Den er fra Horsch og kommer i midten af april. Den har dobbelt så stor tank som den gamle og er med 36 meter bombredde, hvor den gamle var 24 meter, forklarer Søren Møller, som flytter alle de eksisterende sprøjtespor i programmet, så de kommer til at passe til den nye standardbredde.
Søren Møller forklarer, at hvor den gamle sprøjte havde en bomhøjde på 50 centimeter, tildeler den nye fra kun 25 centimeter. Samtidig skifter sprøjten automatisk selv dyser efter kørselshastigheden, så det forvalgte tryk hele tiden er det samme, og der altid tildeles den korrekte mængde middel – også når der vendes eller bakkes i marken.
- Det gør alt sammen, at der bliver mindre afdrift, så vi får flere dage at køre i, og samtidig kan den tildele målrettet, så vi sparer på midlerne. Det kan både betale sig økonomisk, men er først og fremmest til gavn for miljøet.
Søren Møller oplyser videre, at man på Kragerup Gods – igennem leverandøren Stroco-Agro – har fået en aftale i stand med et nærtliggende gods, der allerede har fået to af de nye sprøjter leveret, at man låner sprøjter derfra, indtil Kragerups egen ankommer midt april, så der kan køres med 36 meter som standard hele sæsonen.