Ny teknologi og hunde skal bekæmpe rotter
Med hundeførere og særligt udviklede digitale og giftfrie fælder melder HedeDanmark sig ind i kampen mod rotter og andre skadedyr.

HedeDanmark har udvidet sin pallette af ydelser, og tilbyder nu også skadedyrsbekæmpelse via ny teknologi og et hold af hunde med snude for rotter. Pressefoto.
Giftfri fælder, digitalt overblik, hurtig udrykning og et specialiseret korps af rottehunde. Det er de midler, som HedeDanmark har taget i brug, da selskabet har udvidet paletten af ydelser i forbindelse med ejendomsservice til også at omfatte miljøvenlig skadedyrsbekæmpelse.
Skadedyrsbekæmpelsen kommer ud over rottehundeholdet og de giftfri fælder både ind i og uden for kundernes bygninger også til at omfatte hjemmeside og app, der giver besked, når de digitale fælder klapper. Ud fra data om fangst, som fælderne sender til hjemmeside og app, kan
HedeDanmarks kunder få et fuldt overblik over mængden af skadedyr på deres arealer og bekæmpelsen af dem.
- Det er med stor glæde, at vi nu kan hjælpe vores kunder med at undgå og udbedre de skader og problemer, som eksempelvis rotter kan forvolde, hvis de får adgang til vores kunders ejendomsarealer, siger Carsten Damgaard, afdelingschef i HedeDanmarks afdeling for pleje og anlæg.
Snude for rotter
Selskabet varetager i forvejen grøn pleje og ejendomsservice for en lang række kommuner og private virksomheder i hele landet, men har ikke tidligere kunne tilbyde skadedyrsbekæmpelse som ydelse. Det er fra sommer i år ændret med ansættelse af en erfaren specialist inden for skadedyrssikring, som også får ansvaret for at ansætte og uddanne medarbejdere samt deres hunde til et hold af hundeførere.
- Vi har mange medarbejdere, som også er glade ejere af hunderacer med snude for rottebekæmpelse. Derfor kan vi med uddannelse og træning hurtigt sætte et stærkt hold af hundeførere, som kan rykke ud med kort varsel, foretage bygningsgennemgang og både forebygge og bekæmpe skadedyr, siger Jane Kragsig, chef for produktudvikling i HedeDanmark.